2026-07-28 13:31:00

IFAB slår fast: Schweizisk VM-rødt mod Argentina var forkert

Dommeren havde ikke hjemmel til at udvise Breel Embolo i VM-kvartfinalen mod Argentina. Det slår IFAB fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den schweiziske lejr var rasende efter VM-exittet til Argentina. 

Midtvejs i anden halvleg fik argentinske Leandro Paredes et gult kort for en tackling på Breel Embolo, men efter et VAR-gennemsyn blev beslutningen ændret, så den schweiziske angriber i stedet fik en advarsel for film og dermed blev smidt ud, fordi det var gult kort nummer to.

Problemet er, at dommeren ikke havde hjemmel til at smide Embolo fra banen. 

Det slår International Football Association Board (IFAB), som er fodboldspillets lovgivere, nu fast. 

Det skriver The Athletic og AP News. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -IFAB slår fast: Schweizisk VM-rødt mod Argentina var forkert
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Dommeren gjorde brug af 'mistaken identity'-reglen, men det må man ikke i sådan en situation. 

Reglen kan bruges til at identificere en spiller, der begår en forseelse. Det kan derimod ikke bruges til at ændre en kendelse. 

Det betyder med andre ord, at Embolo ikke skulle være blevet smidt ud i VM-kvartfinalen, slår IFAB fast. 

Embolo blev udvist ved stillingen 1-1. Argentina endte med at vinde kampen 3-1 efter forlænget spilletid. 

Podcast Cover

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind

Hattrick | Afsnit 9

I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.

Læs mere
-15:10

Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce