Schweiz leverede lørdag aften en skidt generalprøve til VM.
I San Diego formåede schweizerne blot at spille 1-1 mod Australien, og det fik efterfølgende Granit Xhaka til at hanke op i resten af truppen.
Der skal lægges et andet arbejde for dagen, hvis Schweiz skal have succes ved VM, lyder det til SRF:
- Der har været nogle ting i denne uge, som ikke har været gode, og så ender man med at præstere sådan. Jeg skal passe på, hvad jeg siger.
- Med sådan en præstation bliver det helt sikkert svært (ved VM, red.). Vi må ikke være for selvsikre, for der findes ingen dårlige hold ved VM.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det her var uden tvivl et wakeupcall, og vi er nødt til at vågne op. Vi skal stramme op, ellers rejser vi hjem efter tre kampe.
Sunderland-spilleren forsikrede dog, at han fortsat tror på mandskabet.
- Jeg er ikke bekymret. Jeg ved, at vi nok skal klare det, udtalte Xhaka.
Schweiz er ved VM i gruppe med Qatar, Bosnien og Canada.

Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

FIFA VM
Schweiz





































