Skive IK skal snart duellere i 2. division, og nu opruster den jyske 2. divisionsklub med et par spillere.
2. divisionsklubben skriver i en pressemeddelelse, at den har hentet Nicolai Vinter Christensen, der er keeper, i Jammerbugt og Imran Mehanovic, der er midtbanespiller, i AC Horsens.
Sportschef Carsten Riisgaard glæder sig over de nye to spillere.
- Nicolai er en ung hårdtarbejdende og talentfuld målmand, som trods sine kun 19 år, allerede nu har vist hvilket potentiale han rummer. Vi er derfor stolte over, at Nicolai har valgt at fortsætte sin fodboldkarriere hos os, siger sportschefen i en pressemeddelelse og tilføjer følgende om Mehanovic:
- Imran er en ung hårdtarbejdende og boldsikker midtbanespiller, som trods sine kun 18 år, allerede nu har vist hvilket potentiale han rummer, og vi er glade for, at vi sammen med Imran nu skal arbejde sammen, med det mål at løfte hans niveau til næste hylde som etableret 2. divisionsspiller.
Skive oplyser derudover, at klubben har forlænget med Zifarlino Nsoni, der spillede 23 kampe for Skive i den seneste sæson.
20-årige Nicolai Vinter Christensen fik syv kampe for Jammerbugt i den seneste sæson, mens 18-årige Imran Mehanovic spillede 24 kampe for U19 Ligaen og to opgør i Reserveligaen for AC Horsens.


Skive IK
CampoBet 2. division


































