Det så ikke kønt ud, da Marcus Bundgaard gik i græsset.
I anden halvleg af opgøret mellem Sønderjyske og FC Nordsjælland stødte førstnævntes målmand sammen med Caleb Yirenkyi og røg i gulvet.
Bundgaard så ganske medtaget ud og havde fået en ordentlig skramme omkring højre øje.
Efterfølgende måtte han selvsagt forlade banen til fordel for Nicolai Flø, der stod den sidste halve time for Sønderjyske.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu melder Haderslev-klubben heldigvis på X, at Bundgaard efter omstændighederne har det godt, efter han er blevet syet med to sting.
Ovenikøbet ser keeperen særdeles glad ud på det billede, som Sønderjyske har lagt op. Du kan se meldingen nederst i denne artikel.
Du kan ligeledes se situationen, hvor Marcus Bundgaard kom galt afsted, øverst i denne artikel.
God melding fra Marcus Bundgaard, der er blevet syet med to sting, men som har det så godt, at han også lige var forbi autografzonen bagefter 👏 pic.twitter.com/1eQzjS6YXr
— Sønderjyske Fodbold (@SJFodbold) August 3, 2025

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga




































