


Klokken 20.00 blev Sønderjyske mod FC Midtjylland fløjtet i gang.
Kort før det havde AGF indkasseret en sen udligning mod FC Nordsjælland.
Det opgør endte derfor 1-1, hvilket betød at FC Midtjylland kunne overhale aarhusianerne og indtage en førsteplads ved sejr.
En ekstra motivation for holdet fra heden skulle man tro, men informationen blev ikke videredelt til Mike Tullbergs mandskab.
Det fortæller Mads Bech efter opgøret til Bold.
- Det var ikke noget, der blev snakket om, inden kampen startede. Vi vidste godt, at vi skulle klare den her opgave og have tre point ligegyldigt resultatet i Farum, siger FCM-anføreren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selvom det selvfølgelig var kendt, at AGF's kamp ville slutte lige inden kampstart i Haderslev, havde det ikke været et emne, man havde berørt i FCM-lejren i dagene eller timerne op til kampen.
Mads Bech kendte derfor ikke til, om nogen skulle have ønsket informationen eller frabedt sig den.
- Det kan godt være, at der er nogen, der har fået det at vide - jeg vidste det ikke. Jeg tror, at der var flere af spillerne, der heller ikke vidste det.
- Det var heller ikke noget, der blev italesat dernede, men der er da sikkert nogen, der har vidst, hvad resultatet var, da de gik ind til det, men for mig var det ikke så vigtigt.
FC Midtjylland indtager førstepladsen i 3F Superligaen med en bedre målforskel end AGF.

Eriksen vil til EM 2028
Hattrick | Afsnit 67Christian Eriksen fortsætter på landsholdet – og har nu også sat et konkret mål for fremtiden.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


































