Keita Balde Diao skiftede i sommer fra Cagliari til Spartak Moskva i Rusland, men i den kommende periode må offensivspilleren se til fra tribunen.
Den russiske klub oplyser i et statement, at Balde Diao er blevet suspenderet, fordi han har forbrudt sig på dopingreglerne, da han spillede i Cagliari.
I statementet forlyder det, at der ved dopingprøven ikke blev fundet tegn på doping, men lovovertrædelsen specificeres ikke yderligere.
Suspenderingen løber i første omgang frem til den 5. december, oplyser russerne.
27-årige Keita Balde Diao har på det seneste været en fast del af det senegalesiske landshold, men denne sag kan altså komme til at få konsekvenser for hans deltagelse ved VM, da han ved turneringsstart ikke må spille.


Spartak Moskva
Premier League



































