





AIK løb med sejren i det intense Stockholmsderby mod Hammarby, men efter kampen var det ikke alle, der var imponerede over vindernes præstation.
Hammarby var ifølge flere af holdets spillere det klart bedste hold på banen. Alligevel kunne de gå fra banen som tabere, efter AIK vendte kampen og vandt 3-2.
Hammarbys Victor Lind er en af dem, som langer ud efter rivalerne fra AIK.
- Vi mistede bolden nogle dumme steder. Det eneste, de kan, er at spille på omstillinger. Så gav vi deres hold muligheden for det, siger Victor Lind ifølge fotbollskanalen.
Hammarby havde ført 2-1 ved pausen, men AIK fik vendt opgøret i anden halvleg og sikrede sig derbysejren i en hektisk kulisse.
Lind var dog ikke i tvivl om, hvilket hold der havde leveret den bedste præstation.
– Nej. Deres målmand spillede sit livs kamp. Vi havde forberedt os godt. Men det var vores egen skyld.
Dermed mener Hammarby-profilen, at nederlaget først og fremmest skyldtes Hammarbys egen manglende effektivitet.
Selvom Lind noterede sig for en assist, havde han også en kæmpe afbrænder ved stillingen 1-1.
Paulos Abraham brændte et straffespark, men danskeren kom først ind til returbolden inde i feltet. Men endnu engang stod AIK's Kristoffer Nordfeldt i vejen.
Victor Lind spillede hele kampen for Hammarby, som det også var tilfældet med Frederik Winther.


AIK
Hammarby
Allsvenskan






















