Allsvenskan -Tidl. AaB’er udelukker kun Norge efter nedrykning
Foto: Östers IF
2025-11-10 19:10:00
Foto: Östers IF

Tidl. AaB’er udelukker kun Norge efter nedrykning

Magnus Christensen rykkede søndag ud af Allsvenskan med Östers IF. Den danske midtbanespiller er klar til at tage turen med ned, men han holder sine muligheder åbne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 30. runde

FT

ÖST

1 - 3

DIF

45'
10
Alibek Aliev
Mål
48'
11
Adam Ståhl
Mål
79'
12
Patric Aaslund
Mål
90'
13
August Priske
Mål

Søndag blev sidste spillerunde af Allsvenskan afviklet, og det var med et kedeligt udfald for Magnus Christensen og Östers IF.

Den tidligere AaB-midtbanespiller var med til at tabe 1-3 hjemme mod Djurgården, hvorfor Östers endte næstsidst og skal en tur ned i den næstbedste svenske række.

Christensen har aldrig tidligere i karrieren oplevet en nedrykning, og den slags kan ikke anbefales.

Sådan lyder det fra danskeren i et interview med Bold.

- Det siger sig selv, det er meget tungt. Der går nok lige lidt tid, før det rigtigt går op for en. Men vi har kendt situationen hele sæsonen, og vi vidste, det ville blive afgjort til allersidst.

- Vi havde Degerfors på hjemmebane i tredjesidste runde, hvor de scorede sejrsmålet på det sidste spark i kampen. Målet kom efter en situation, hvor bolden 99 ud af 100 gange aldrig ville have ramt målet. Det var selvfølgelig hårdt for os.

- Den kamp skulle vi have vundet, men det endte i stedet med at blive et lidt mentalt hårdt slag. Vi formåede at rejse os okay, men det var i sidste ende ikke nok.

Hvad nu? 
Nedrykningen blev en realitet søndag aften, og derfor er der endnu ikke ført de store samtaler om fremtiden.

Danskeren ved da heller ikke helt, hvad der kommer til at ske i løbet af vinteren.

- Jeg har to år tilbage af min kontrakt og har egentlig haft en fed oplevelse i Allsvenskan. Jeg har faktisk været lidt blæst bagover af stemningen omkring kampene.

- Jeg ved ikke, hvad der skal ske lige nu, det må tiden vise. Det er også op til klubben og deres planer.

Kan du se dig selv tage med ned?

- Jeg har været med til at spille klubben ud af ligaen, så på den måde har jeg ingen fine fornemmelser. Jeg har selvindsigt nok, jeg kan godt tage turen med ned, men jeg er fodboldspiller og drømmer selvfølgelig om at spille på højeste niveau.

Christensen følger fortsat AaB, og et fremtidigt comeback i dansk fodbold er ikke udelukket. 

- Min tid i dansk fodbold ligger efterhånden langt tilbage, men ja, jeg kan da ikke afvise at vende tilbage på et tidspunkt.

Hvad er dine krav, hvis du skal væk fra Östers?

- Nu har jeg spillet i Danmark, Norge og Sverige, så på et tidspunkt kunne det være sjovt at opleve noget andet.

- Mine døre er egentlig ret åbne, jeg ved bare, at jeg ikke skal tilbage til norsk fodbold. Det føler jeg, at jeg har oplevet nok af, så det er lidt et lukket kapitel.

- Fodbold er en sjov verden, så vi må se, hvad fremtiden bringer, udtaler Magnus Christensen til Bold. 

28-årige Magnus Christensen har 150 AaB-kampe på CV'et. Han har siden sit exit været forbi Haugesund og Stabæk. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 30. runde

FT

ÖST

1 - 3

DIF

45'
10
Alibek Aliev
Mål
48'
11
Adam Ståhl
Mål
79'
12
Patric Aaslund
Mål
90'
13
August Priske
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce