Graham Potter har netop forlænget sin aftale med Sverige til 2030. Forlængelsen kommer på trods af, at den 50-årige englænder kun har stået i spidsen for det svenske landshold i to kampe.
Selv om det er en kort periode, som Potter har været svensk landstræner, understreger han, hvor stor betydning aftalen har for ham.
- Det er en stor dag for mig og en fantastisk mulighed for at gøre noget vigtigt fremadrettet. Jeg har haft en god første tid som svensk landstræner og har haft det rigtig godt med alle, siger han det svenske fodboldforbunds hjemmeside.
Han fortæller også Sverige har en stolt fodboldhistorie, og han vil være med til at realisere ambitionerne for fremtiden.
- Sverige er et fodboldland med en stolt historie, med hold der har kvalificeret sig til slutrunder og konkurreret der, hvilket vi ønsker at vende tilbage til, slår han fast.
Sverige skal i slutningen af måneden forsøge at kvalificere sig til den kommende VM-slutrunde.
Potter og co. er med i playoff-fasen, hvor de den 26. marts tørner sammen med Ukraine.
Hvis Sverige vinder mod Ukraine, skal de møde vinderen af Polen og Albanien om en direkte plads til VM.

Riemer taler ud: Tre årsager kostede os VM
Hattrick | Afsnit 81En måned efter VM-nedturen taler Brian Riemer nu ud og sætter ord på, hvad der gik galt for Danmark.
Læs mere

Sverige
VM kval. UEFA
































