


På det seneste har der i Sverige været debat om faldende interesse for landsholdet.
Men spørger man Tottenham-spilleren Dejan Kulusevski, vil det helt naturligt stige i fremtiden, hvor svenskerne ifølge ham kommer til at blande sig i verdenstoppen.
- Der kommer til at ske utroligt meget mere, kan jeg sige dig. Det bliver stort, vældigt stort, og alle kommer til at ville se med, når Sverige spiller fodbold.
- Det bliver bedre hele tiden. Landsholdet kommer til at blive et af de bedste i verden. Det er derhen, vi skal, siger Kulusevski ifølge Fotbollskanalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Offensivspilleren understreger, at han er seriøs i den påstand, selv om der naturligvis er lang vej at gå.
- Der er utroligt meget arbejde. Vi har en tydelig spilfilosofi nu, tydelige idéer fra træneren og hengivne spillere, som vil være de bedste i verden.
Mandag vandt Sverige 3-0 over Estland i Nations Leagues C-lag.

Sverige
UEFA Nations League C
































