2022-07-04 09:27:02

Thisted-kant håber på comeback i efteråret

Tobias Friis har siddet ude med en korsbåndsskade i snart otte måneder, men han håber, han kan gøre comeback i efteråret, fortæller han. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

21-årige Tobias Friis havde ikke den mest fornøjelige sæson i sidste sæson. Kantspilleren fik en korsbåndsskade, som har holdt ham ude i snart otte måneder. 

Til klubbens hjemmeside fortæller han, at de seneste otte måneder har været hårde, men han forsøger at holde motivationen oppe. 

- Jeg genoptræner fortsat, men begynder at kunne bygge mere og mere på. Det er selvfølgelig meget hårdt ikke at kunne spille, og det har været frustrerende at se de andre gå på banen hver weekend, når man ikke selv har muligheden for at være med.

- Jeg prøver hele tiden at sige til mig selv, at jeg er snart tilbage, og at jeg lige om lidt igen skal til at kæmpe for en plads på banen. Det er sådan jeg holder motivationen oppe, siger Friis. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Thisted-kant håber på comeback i efteråret
Foto: Thisted FC

Kantspilleren kan fortsat ikke sætte en præcis dato på sit comeback, derfor må han have tålmodighed lidt endnu. 

- Det er meget svært at sætte en præcis dato på, hvornår jeg forventer at være tilbage, fordi der kan hele tiden være op og nedgange med sådan en langtidsskade. Jeg håber dog at kunne komme tilbage i kampform i løbet af efterårssæsonen, og jeg hungrer efter bare at komme tilbage på træningsbanen, afslutter kantspilleren til Thisteds hjemmeside. 

Tobias Friis har en fortid i Vejle, han er noteret for 25 kampe for Thisted.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce