Vejle Boldklub skal have nyt trænerteam.
Klubben meddeler torsdag, at Steffen Kielstrup og Johnny Mølby stopper som trænerduo for Superliga-klubben.
Mølbys aftale udløber denne sommer, mens Kielstrup er blevet tilbudt en rolle som assistenttræner i det nye setup, hvilket han har bedt om en pause til at tænke over.
Sportsdirektør Mikkel Hemmersam sætter følgende ord på afskeden:
- Steffen Kielstrup er en rigtig klubmand, og han har arbejdet hårdt, utrætteligt og med stor passion for den opgave, han tog på sig, da klubben havde brug for hjælp. Det vil jeg gerne anerkende, og Steffen har sammen med Johnny skrevet sig ind i VB’s historie. Jeg er glad på Steffens vegne for de resultater, som der er blevet opnået, og jeg mener ikke, at de kan anerkendes nok, siger sportsdirektør Mikkel Hemmersam.
- Det har hele tiden været planen, at den sportslige sektor skulle bygges op på en ny måde i Vejle Boldklub for at være konkurrencedygtig over de kommende år. Det er nødvendigt, at vi får de rette mennesker, som kan dække de spektre af en fodboldklub endnu bedre af, ind omkring vores bedste hold. Den forandring fordrer et miljø, hvor fodboldkompetencerne er delt ud på flere forskellige specialistfunktioner.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er således ikke et fravalg af Steffen Kielstrup, at han ikke fortsætter som cheftræner. Det er en strategisk beslutning, og vi så rigtig gerne Steffen være en del af den stab, vi skal have i omkring vores førstehold. Steffen Kielstrup har bedt om en tænkepause i forhold til de muligheder, der er for ham. Det forstår jeg godt. Det respekterer jeg også.
- Jeg forstår også godt, at min beslutning ikke møder forståelse alle steder, men det er min opgave at skabe en udvikling, der over tid fører Vejle Boldklub et endnu bedre sted hen. Det kan betyde, at man skal sige farvel til noget godt med troen på, at man kan gøre det hele endnu bedre. I dette tilfælde betyder det en ny cheftræner og en stab omkring ham, som kan udvikle både spillestil, transition og salg af spillere på et højere niveau end tidligere.
Mølby og Kielstrup bliver hyldet til kampen på lørdag for den forrygende præstation i foråret, hvor klubben som bekendt sikrede overlevelse.
Ivan Prelec ser ud til at blive genansat som cheftræner i Vejle. Læs mere her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga




































