2025-08-24 21:18:28

Skuffet Duelund: Det var under niveau

Vejle Boldklub måtte for tredje kamp i streg se sig slået, da de på udebane tabte 0-1 til AGF. Det var en skuffet Mikkel Duelund, der efter kampen satte ord på nederlaget. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aarhus
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

AGF

1 - 0

VB

7'
10
Patrick Mortensen
Mål

Vejle tabte søndag aften 0-1 til AGF på Ceres Park Vejlby. Det er tredje kamp i streg, at Vejle må gå fra banen uden point. 

Det var et Vejlehold, der kæmpede med tingene i dagens opgør, og det var også en skuffet Mikkel Duelund, der talte med den skrevne presse efter kampen.

- Jeg synes ikke, vi rammer vores niveau. Vi sidder lidt for langt fra dem i dag, og det var vel nok vores dårligste præstation i den her sæson. Vi skal hjem og arbejde videre på det, men det var under niveau.

-Vi bliver nødt til at kigge indad og sige, at det vi har trænet på ikke sidder i skabet. Vi sidder for langt fra dem. Vores pres fungerer ikke i dag, og det er ret essentielt for, at vi lykkes med at spille på den måde, vi gerne vil.

Vejle er et af de hold i Superligaen, der har skiftet mest ud i truppen i det igangværende transfervindue. De har hentet mange nye ansigter til klubben og flere af dem til startopstillingen. 

Mikkel Duelund anerkender også, at netop det kan have betydning.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Skuffet Duelund: Det var under niveau
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Det er også en faktor i det. Men nogle gange så er man der ikke på dagen. Jeg synes egentlig, at det har fungeret godt langt hen ad vejen i de andre kampe, og i dag der sidder den der ikke.

- Vi starter også inde med en ny mand oppe foran, og jeg synes, at han gør det godt, men vores pres er meget krævende, men der var for mange i dag, inklusiv mig selv, der ikke ramte niveau.

Vejlespilleren har tidligere spillet i netop AGF, og havde i dagens kamp også et skud på stolpen i første halvleg. Det var også specielt for ham at spille mod sit gamle hold.

- Selvfølgelig var det det. Jeg er jo aarhusianer med å, skulle jeg lige til at sige. Så det var det. Godt at se drengene, og at de har det godt. 

- Det havde været rigtig lækkert at tage tre point i dag, men det må vi så gøre på hjemmebane.

Mikkel Duelund og holdkammeraterne spiller deres næste kamp på fredag, når de på hjemmebane får besøg af Viborg FF.

Podcast Cover

Midtjysk derby sender matchbold til AGF

Hattrick | Afsnit 75

Der var mål, fejl og masser af drama, da det midtjyske derby leverede en vild 3-3’er - og det kan få betydning for guldkampen.

Læs mere
-16:24

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

AGF

1 - 0

VB

7'
10
Patrick Mortensen
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce