Vendsyssel kommer fra en god sæson, hvor holdet blev nummer fire i NordicBet Ligaen, men denne sommer kan to profiler være på vej videre.
I hvert fald tiltrækker den 24-årige topscorer Wessam Abou Ali og to år yngre Tobias Anker sig en del interesse udefra.
bold.dk kunne onsdag fortælle, at AGF, Randers, Lyngby og AaB alle har vist interesse for Anker, der som central forsvarsspiller scorede seks mål i den forgangne sæson.
Vendsyssel-sportschef Søren Henriksen vil ikke kommentere konkrete klubnavne, men bekræfter at der er interesse fra både 3F Superligaen samt Allsvenskan og Eliteserien.
- Man kan godt mærke, at der er interesse for dem, og vi har fået flere løse henvendelser, men jeg har ikke modtaget noget konkret på dem endnu.
- Vi har haft et par forespørgsler, så jeg tror da, at der kommer til at ske noget. Det kunne jeg forestille mig, men indtil der er noget konkret, er det svært at sige så meget, siger Søren Henriksen til bold.dk.
Forventer I at sælge dem?
- Så længe vi ikke har noget konkret, er det jo svært at sige, at vi forventer at sælge dem, men med den interesse vi mærker nu og har mærket i løbet af foråret, så skulle det da undre mig, hvis der ikke kommer noget på dem.
- Selvfølgelig skal det så være noget, der er interessant for både os og spillerne. Vi må se, hvad der kommer, siger Søren Henriksen til bold.dk.
Abou Ali har kontrakt til 2025 i Vendsyssel, mens Ankers aftale gælder til 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Vendsyssel FF
Betinia Liga
































