Mads Agesen får ny rolle i Viborg FF.
Superliga-klubben oplyser fredag, at den udvider direktionen fra to til tre, og således forfremmes Mads Agesen til fodbolddirektør i klubben.
Han havde indtil i dag titlen som sportschef i klubben.
Om forfremmelsen siger Mads Agesen:
-Jeg er taknemmelig, ydmyg og rigtig stolt af, at der er blevet peget på mig. Jeg vil sende en stor tak til især Morten Jensen for at have vist mig stor tillid i hele min tid her.
- Jeg føler, at jeg har bevist mit værd i samarbejde med mange dygtige mennesker, og jeg er glad for det, vi har opnået indtil videre.
- Vi er stærke i vores strategi og mindset, og vi er ikke bange for at tænke nyt. Vi er klar til at ændre organisationen, når det giver mening, og så er det bare en rigtig god klub at møde ind i hver dag.
-Fremtiden i Viborg FF ser rigtig lys ud, og fundamentet her har vel aldrig været stærkere, lyder det blandt andet.
43-årige Mads Agesen blev ansat som sportschef i Viborg FF i marts 2023, hvor han kom til fra en rolle som chefscout i Randers FC.
Udover Mads Agesen som ny fodbolddirektør og administrerende direktør Morten Jensen, tæller direktionen også Lasse Kristensen, som er økonomidirektør.

Superligaens tv-produktion bløder millioner
Hattrick | Afsnit 14842 millioner kroner. Så stort et underskud er Matchday Production, der står bag tv-produktionen af Superligaen, kommet ud med. Men hvor alvorligt er det egentlig - og er der grund til bekymring?
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga





































