


Mads Søndergaard scorede to hovedstødsmål, da Viborg fredag vandt 2-1 over AGF.
Efterfølgende blev Viborg-cheftræner Nickolai Lund spurgt ind til, om Søndergaard skal begynde at spille som angriber for klubben.
- Nej, det skal han ikke. Han skal stadig spille 8'er, hvor han er bedst.
- Jeg synes, at det er ham velundt. Siden han blev skadet i april mod FCN, har han kæmpet sindssygt hårdt for at komme tilbage.
- Han kunne ikke være med i vores opstart, selv om han gerne ville, og han var også ekstremt ked af, at han ikke kunne hjælpe os til sidst i sidste sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved, hvor mange timer der ligger bag, at han kunne levere i denne kamp, og han er en ekstremt stærk holdspiller. Han giver meget af sig selv, og han viste den topklasse, han har i sig.
- Det var rart for mig at se, at han fandt det frem i kampen, siger Nickolai Lund.
Før scoringen til 2-1 stod Asker Beck klar til at blive skiftet ind, og Nickolai Lund blev derfor også spurgt ind til, om det overhovedet var meningen, at Søndergaard stadig skulle have været på banen.
- Jo, vi var i gang, men vi holdt udskiftningen lidt tilbage. Så det var godt set, siger Lund med et glimt i øjet.
Viborg har nu syv point efter fire runder.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga
























