2025-06-05 23:39:00

Viborg-angribere mangler mål: Det er vores lod

Mads Agesen forholder sig ganske roligt til, at Viborgs rendyrkede angribere ikke står noteret for ret mange scoringer i den forgangne sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fire scoringer fra Renato Júnior - tre styk fra Anosike Ementa. 

Viborgs angribere var bestemt ikke flittige til at finde netmaskerne i den forgangne 3F Superliga-sæson - til trods for, at klubben fra domkirkebyen faktisk var den fjerdemest scorende i hele rækken efter kun FC København, FC Midtjylland og Brøndby. 

Spørger man Viborg-sportschef Mads Agesen er det ikke problematisk, at særligt Renato Júnior ikke har ramt flere fuldtræffere, for det er også en del af kløverklubbens strategi at udvikle på ufærdige spillere. 

- Når man scorer mange mål som hold, tror jeg ikke, man skal underkende nierens betydning. Hvis vi tager Renato, synes jeg, han har været med til at gøre hele holdet meget mere farligt med hans relationer, hans power, hans link up-spil. 

- Kunne alle, der holder af klubben, ønske, at Renato var mere klinisk og mere ‘den rene målscorer? Ja. Det tror jeg også godt, Renato kunne tænke sig, fortæller Agesen til Viborg FF på Facebook.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Viborg-angribere mangler mål: Det er vores lod
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Jeg synes nogle gange, det er vores lod at tage nogle spillere ind, som ikke er helt færdige, og udvikle på. Hvis vi begynder at sætte et hold sammen, som har en lidt højere gennemsnitsalder, og de er færdige, går vi lidt imod vores strategi. 

Som hold lykkedes det Viborg at finde netmaskerne 57 gange på 32 kampe i seneste 3F Superliga-sæson. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce