Viborg FF måtte i mandags undvære Mads Lauritsen, Zan Zaletel, Jeppe Grønning mod FC Nordsjælland.
bold.dk var torsdag til træning i Viborg, og her blev cheftræner Jacob Friis spurgt ind til skadessituationen blandt de tre spillere.
- Det begynder at lysne. Det er vel overskriften for det.
- Nu var Zaletel med til noget af træningen i dag, Mads er status quo, mens Grønning er fuldt med, og han er i fuld vigør, hvilket han har været i nogle dage. I forhold til for en uge siden er det positivt for os, siger Jacob Friis.
Viborg skal fredag i aktion mod Lyngby, og her er anfører Jeppe Grønning altså med igen. De to forsvarsspillere Zan Zaletel og Mads Lauritsen kommer dog til at sidde over.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er urealistisk med Mads, der ikke har trænet i rigtig, rigtig lang tid. Han er sådan lidt permanent ude i et stykke tid endnu. Det er også for tidligt med Zaletel, men så er det nok også det, siger Jacob Friis.
Mads Lauritsen var torsdag på grønsværen, men forsvarsspilleren trænede for sig selv.
18-årige Jakob Vester må også sidde ude i noget tid, da han for nylig blev opereret for et træthedsbrud.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga
































