Walsall, der ligesom Silkeborg ejes af Trivela Group, skal have ny cheftræner.
League Two-klubben oplyser onsdag eftermiddag, at man har taget afsked med cheftræner Mat Sadler.
Mat Sadler nåede at stå i spidsen for Walsall i knapt tre år.
I seneste sæson var han tæt på at føre dem op i League One, men klubben formøblede først, hvad der lignede en direkte oprykning, inden de til slut tabte i playoff-finalen.
I denne sæson har resultaterne haltet, hvor klubben aktuelt indtager 11.-pladsene efter 36 runder.
- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at anerkende den store indsats og de bidrag, som Mat har ydet – både som professionel og som person – i sin tid i klubben.
- Vi takker ham for hans dedikerede arbejde og ønsker ham alt det bedste fremover, lyder det fra medformand i Walsall, Ben Boycott.
Klubben oplyser, at der ikke er nogen afløser på plads endnu.


Walsall
League 2

































