James Morrison har siden slutningen af februar varetaget stillingen som midlertidig cheftræner i West Bromwich.
Det bliver nu vekslet til en permanent aftale, oplyser Championship-klubben på sin hjemmeside.
Bestyrelsesformand Shilen Patel glæder sig over, at de to parter er nået til enighed.
- James har ført klubben gennem en virkelig svær periode, og jeg vil gerne takke ham og hans stab for at have samlet os alle.
- Vi overlevede ikke ved et tilfælde, og James’ udnævnelse er fuldt fortjent. Hans voksende lederskab var afgørende for at inspirere og samle hele klubben, da vi havde mest brug for det.
- Han repræsenterer, hvad denne klub står for, og formidler de standarder, som vores fans forventer.
- James har alle de kvaliteter, der skal til for at føre klubben fremad, og jeg ser frem til fremtiden med ham i spidsen for vores spillere, lyder det.
James Morrison har skrevet under på en toårig aftale.


West Bromwich



































