West Hams Lucas Paqueta kan stå foran en meget lang karantæne.
Den 27-årige Hammers-stjernen er beskyldt for bevidst at have fået gule kort i fire tilfælde, hvilket er en meget alvorlig forbrydelse mod det eksisterende bettingreglement i Premier League.
Tidligere har The Guardian beskrevet, hvordan Paqueta kan se frem til flere års karantæne, såfremt han bliver fundet skyldig.
Den seneste tid er flere historier floreret om brasilianeren, som har set sig nødsaget til at komme med en udtalelse.
I udtalelsen fra den sigtede offensivspiller lyder det blandt andet:
- Jeg er vred og frustreret over at have læst nylige misvisende og upræcise presseartikler, som er publiceret både i England og Brasilien.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Noget af denne information er fuldkommen falsk, og den ser ud til at være udarbejdet til at underminere min position.
- Jeg er også bekymret for, at disse artikler - selvom de er falske og misvisende - kommer fra en kilde tæt på sagen.
- FA's sagsproces er tiltænkt fuld fortrolighed, og de er ekstremt seriøse for mig og min familie, da de kan umuliggøre en retfærdig høring.
- Jeg har derfor bedt FA om at indlede en undersøgelse af, hvordan denne information kan finde ud i offentligheden.
Lucas Paqueta er ikke i karantæne, og han er startet i seks ud af syv mulige Premier League-kampe for West Ham i denne sæson med to mål til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
West Ham
Premier League





































