2026-03-29 08:35:17

Mæhle om krisen i Wolfsburg: Det er hårdt

Wolfsburg er i nedrykningsfare, og Joakim Mæhle lægger ikke skjul på, at det er en svær periode i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Helsingør
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 28. runde

FT

LEV

6 - 3

WOL

Krisen ligger og lurer for Wolfsburg.

Den tyske klub er under nedrykningsstregen i Bundesligaen og har tre point op til 16.-pladsen, der giver adgang til playoff mod et hold fra 2. Bundesliga, og fem point op til FC Køln, der er første hold over stregen. 

I Wolfsburg-truppen er danskerne Christian Eriksen, Jonas Wind, Joakim Mæhle, Adam Daghim og Jesper Lindstrøm.

Netop Mæhle tog lørdag plads ved presseseance i landsholdslejren, og her faldt snakken på situationen i Wolfsburg.

- Det er selvfølgelig hårdt i hverdagen, og man bruger meget energi på det - både på banen og uden for banen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Mæhle om krisen i Wolfsburg: Det er hårdt
Foto: Max Ellerbrake/Picture Alliance/Ritzau Scanpix

- Også når man er derhjemme, sidder det i baghovedet, at man skal huske, at det er pointene, der tæller, sagde den danske back-profil til Bold og de øvrige medier.

Kunne fjerne tankerne
Joakim Mæhle er først for nylig kommet tilbage efter et længere skadesforløb og har blot spillet ni kampe i Bundesligaen i denne sæson.

Dermed har han også set de fleste kampe fra tribunen, derhjemme eller hjemme i København, hvor han blandt andet har tilbragt meget tid med sin søn, som han fik for lidt over et år siden.

Og netop sønnen har hjulpet med at få tankerne hen på noget andet end sin skade og de dårlige resultater i Wolfsburg.

- Det var en periode, hvor det virkelig begyndte at tage fart med ham, og hvor han skulle stå op ad alt og begyndte at gå.

-  Den tid, hvor jeg kunne følge ham i nogle afgørende måneder i hans opvækst, havde jeg ikke haft, hvis ikke det var på grund af skulderen.

- Det var selvfølgelig dejligt, og så havde jeg heller ikke den der nedrykningsstemning i hovedet. 

- Det gik ikke så godt i klubben. Der var jeg heldigvis et lidt andet sted, så det havde ikke påvirket mig så meget. 

- Jeg kunne bruge det på den måde, at når jeg kom tilbage og skulle spille mod Hoffenheim og Bremen, så havde jeg en helt anden energi og sult efter at komme tilbage på banen.

Joakim Mæhle og co. skal efter landskampspausen op imod Bayer Leverkusen.

I Helsingør, hvor landsholdet holder til, så Mæhle også tilbage på sit lange skadesforløb, hvor en infektion betød en ny operation i skulderen - og sendte ham ud i et kapløb mod tiden om at blive klar til Danmarks to VM-kampe. 

Læs mere om det her.

Podcast Cover

Racisme i topkamp: AGF og FCM uddeler straffe

Hattrick | Afsnit 72

Racistiske tilråb har sat et grimt punktum efter topkampen mellem AGF og FC Midtjylland - og nu reagerer klubberne.

Læs mere
-14:43

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 28. runde

FT

LEV

6 - 3

WOL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce