2026-04-21 22:40:06

10 år efter PL-triumf: Leicester rykker ned i League One

Leicester City spillede tirsdag aften 2-2 mod Hull i Championship og kan dermed ikke længere sikre overlevelse. Nedrykningen til League One sker 10 år efter, at klubben vandt det engelske mesterskab. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 44. runde

FT

LEI

2 - 2

HUL

18'
01
Liam Millar
Mål
52'
11
Jordan James
Mål på straffe
54'
21
Luke Thomas
Mål
63'
22
Oli McBurnie
Mål

Leicester City, med Jannik Vestergaard i startopstillingen, var tirsdag aften pisket til en sejr mod Hull, hvis håbet om overlevelse i Championship skulle være intakt. 

Hull derimod jagtede point for at blive i top-6, der giver adgang til oprykningsplayoff. 

Det var de orangeklædte gæster, der kom bedst fra land i opgøret. 

I det 18. minut sendte Leicesters målmand, Asmir Begovic, en aflevering direkte i fødderne på Liam Miller på kanten af feltet. Hull-angriberen holdt hovedet koldt og sendte bolden udenom Begovic og ind i kassen til 1-0. 

The Foxes var generelt under pres i løbet af de første 45 minutter, og de var heldige med blot at gå til pause nede med én enkelt. 

Kort inde i anden halvleg fik Leicester fornyet tro på tingene. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -10 år efter PL-triumf: Leicester rykker ned i League One
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Issahaku Fatawu blev nedlagt i feltet og blev dermed tildelt et straffespark. Jordan James tog sig af forsøget, og han sendte sikkert bolden i mål til 1-1. 

Blot to minutter gjorde Luke Thomas det til 2-1, og Leicester havde vendt det hele på hovedet. 

Trods en god Leicester-periode svarede Hull tilbage.

Efter 62 minutter endte bolden på kanten af værternes felt for fødderne af Ollie McBurnie, der hamrede kuglen i kassen til 2-2. 

Der faldt ikke flere scoringer, og resultatet betyder dermed, at Leicester er færdige i Championship.

Leicester har med to kampe tilbage syv point op til Blackburn på den rigtige side af stregen. 

Nedrykningen til League One sker 3.642 dage efter, at klubben vandt Premier League.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 44. runde

FT

LEI

2 - 2

HUL

18'
01
Liam Millar
Mål
52'
11
Jordan James
Mål på straffe
54'
21
Luke Thomas
Mål
63'
22
Oli McBurnie
Mål
Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce