10: dec: Bold, frokost og surfing

I sommeren 2008 drog den dengang 26-årige Jesper Håkansson på sit livs fodboldeventyr. Midtbanespilleren, der var et kæmpetalent som ung og blandt andet opnåede 51 U-landskampe, forlod Danmark og slog sig i stedet ned i Newcastle på den australske østkyst, 160 kilometer nord for Sydney.

Aftalen kom i stand via godt agentarbejde, og så havde den tidligere danske landsholdsstjerne Jesper Olsen nogle kontakter i klubben, hvilket endte med at bane vejen for Håkansson.

- Det handlede i sidste ende om, hvorvidt jeg skulle fortsætte i dansk fodbold eller vælge eventyret. Min kontrakt med Lyngby var ved at udløbe, og så snakkede jeg det igennem med min familie. Vi blev enige om, at det ikke er mange gange, man vil få sådan en chance, så vi valgte at sige ja tak, siger Jesper Håkansson, der blev imponeret fra dag et.

- Jeg fik at vide hjemmefra, at de teknisk og niveaumæssigt ikke var på niveau med europæerne, men fysisk var de så til gengæld lidt over. Da jeg kom derned, blev jeg utroligt overrasket. De var nået langt på de få år, ligaen havde været i gang, og fodbolden var virkelig bedre, end jeg havde regnet med. Ligaen er minimum på niveau med Superligaen, hvis den da ikke har overhalet den, vurderer Håkansson, hvis skifte til australsk fodbold på ingen måde gik ubemærket hen Down Under.

Jeg blev overrasket over, hvor stort fodbold egentlig er dernede. Da jeg skiftede, var der pressekonference, tv og masser af mennesker. Det var en hel anden måde at blive præsenteret på, end hvad jeg havde prøvet før, lyder det fra danskeren, der på det tidspunkt havde samlet erfaringer i Lyngby, Den Haag, Djurgården, Rosendaal, Heerenveen, Viborg og Frem.

- De gjorde mere ud af det. Australierne er sportsgale, og har store sportsgrene som cricket og rugby, og fodbolden er også på vej. Der kunne være op til 40.000 tilskuer til kampene, hvis det gik godt, og ellers kom der omkring 10-15.000 tilskuere. Men fodbolden bliver større og større, og der kommer flere og flere tilskuere til ligaen.

- Jeg kan virkelig anbefale Australien for andre fodboldspillere, siger Håkansson, der sammen med familien også havde særdeles let ved at falde til uden for banen.

- Det var noget af det letteste. For det første er australierne meget åbne. Jeg har aldrig været i et land, hvor der bliver hjulpet så meget til. Alle vil sørge for, at man har det godt, så på den måde var det ikke noget problem, siger danskeren for hvem en almindelig hverdag så nogenlunde således ud.

- Man trænede tidligt om morgenen, så det ikke var for varmt, derefter tog man ud og spiste frokost med holdet, og så tog vi på stranden med surfbrættet under armen. Det var en fed oplevelse og noget, jeg tit tænker tilbage på. Jeg nåede dog aldrig helt at lære at surfe. Jeg kom op og stå på brættet et par gange, men det er altså sværere, end man regner med. Men skideskægt er det.

- Det var et dejligt klima. Nogle gange var det dog næsten for varmt. De sagde, man ville lære at spille i varmen, men det tog lidt længere tid for mig. Den er sej at komme igennem, men efter vi er kommet hjem, så savner vi det utroligt meget. Selv mine børn snakker om, at de vil tilbage til varmen. De gider ikke det danske kolde vejr, siger Håkansson, som er far til to drenge på fire og otte år.

- Jeg kunne godt have mod på at tager derned igen. Åbenheden og landet i sig selv. Vi var så glade for at være der.

Mens man er fint betalt som fodboldspiller i Australien, så er der dog en enkelt ting, man skal være opmærksom på, hvis man tager derned som dansker og eksempelvis er inde i landsholdsvarmen eller et stortalent med en lys fremtid.

- Det var ikke aktuelt for mig, men man er længere væk, og der bliver ikke lagt så meget mærke til en. Det er i hvert fald nogle andre øjne, der kigger på en. Her var det asiatiske klubber, der ser på spillere. Man melder sig lidt ud af det hele.

Håkansson nåede kun lidt mere end et halvt år i Australien. For trods glæden ved at være i Australien forhindrede skader succes på grønsværen.

- Jeg fik en lægskade i preseason, og den holdt mig ude i et godt stykke tid. Turneringen er kort, og jeg fik nogle små skader hele tiden. Derfor gik det, som det gik. De var ærgerlige, og det var jeg også. Men der var ikke så meget at gøre ved det, slutter Håkansson, der trods alt kan skrive ti Newcastle-kampe på cv’et. Han tørner nu ud for FC Roskilde i 1. division.

Læs med i morgen, når vi igen snakker med en fodboldpersonlighed, der har været eller er på eventyr i det mere fodbold-eksotiske udland.
houlind@bold.dk