Frederik Rønnow har efter sigende spillet sæsonens sidste kamp.
Det skriver Berliner Zeitung i hvert fald.
Mediet skriver, at Union Berlins danske keeper har fået en lårskade, som gør, at han misser klubbens tre sidste kampe i Bundesligaen.
Det så også smertefuldt ud, da Frederik Rønnow fredag måtte lade sig udskifte.
Den danske keeper skreg i smerte, da han kom til skade i forbindelse med et målspark. Du kan se situationen i videoen her i artiklen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efterfølgende fortalte Union Berlin-træner Marie-Louise Eta, at de afventede situationen omkring danskeren.
- Vi må vente og se. Jeg kan ikke sige noget mere specifikt endnu, sagde Eta til Kicker.
Union Berlin har fortsat ikke meldt noget ud, men nu mener det tyske medie at vide, at den danske keeper er færdig for sæsonen.
Union Berlin møder FC Köln, Mainz og Augsburg i de sidste tre kampe i denne sæson.
Frederik Rønnow har spillet for Union Berlin siden 2021, og han står noteret for 158 kampe.

Er FCK’s raseri fair?
Ugens Suppe | Afsnit 9Er det fair, at FC København er mildest talt rasende over, at pokalfinalen ikke kan spilles i Parken, hvis de selv deltager? Det går den første debat på i denne uges udgave af Ugens Suppe, og panelet er ikke enige.
Læs mere
Union Berlin
Bundesliga



















