10 hurtige: Målet mod Brasilien var det største

Under EM kører vi med flere eksempler af 10 hurtige, hvor vi har talt med tidligere landsholdsprofiler om deres erfaringer og oplevelser med landsholdet og slutrunder.

Denne gang har vi fanget Martin Jørgensen, der har været med til hele fem slutrunder for Danmark, hvor højdepunktet var målet i kvartfinalen mod Brasilien ved VM 1998.

Han ser desuden paralleller mellem ham selv og landsholdets nuværende unge komet, Mikkel Damsgaard.

Var målet mod Brasilien i 1998 det bedste enkeltstående øjeblik i din karriere? 

- Ja. Det kan ikke siges mere præcist end ja, siger Martin Jørgensen til bold.dk.

- I kampen var det bare fedt, at jeg scorede. Lige efter kan jeg huske, at jeg tænkte: ”Fedt at score mit første landskampsmål og fedt, at det var mod Brasilien”.

- Jeg tror først, at det var, da det kom lidt på afstand, og man kiggede tilbage på det nogle år senere, hvor jeg rigtig forstod det og tænkte: ”Det er ikke hver dag, at vi spiller mod Brasilien. Det er heller ikke hver dag, at vi er i kvartfinalen ved VM”. Så det er et mål, jeg er meget glad for. 

- Måske er det ikke selve målet, der fik mig printet ind i hovedet hos den danske befolkning, for som du siger, så havde jeg været med i hele slutrunden, og det var gået meget godt. Men det er klart, at det er et mål, der er blevet vist en del gange senere i alle mulige mærkelige sammenhænge.

- Det er nok også blevet vist flere gange end Marc Riepers scoring til 1-0 mod Saudi Arabien. Det var en stor kamp, og derfor er der mange, der husker det. 

Hvem var den bedste, du spillede sammen med i din tid på landsholdet?

- Han var også med i kampen mod Brasilien. Det må være Michael Laudrup. Jeg var så heldig at spille med både Michael og Brian Laudrup, mens Peter Schmeichel stod nede i målet. Det var tre spillere, der var på en lidt anden hylde end os andre. Det er lidt unfair at skulle vælge mellem dem. Det kan være, at jeg skal prøve at sige Brian for en gangs skyld. 

- De kunne noget forskelligt. Jeg tror også, at man ser på, at de klubber, som Michael spillede for, er større end dem, som Brian spillede for. 

Hvem var den sjoveste, du spillede sammen med på landsholdet?

- Den bedste holdkammerat er jeg nødt til at sige Thomas Helveg. Ham har jeg brugt utallige timer med, hvor vi har siddet og spillet kort og slappet af på den måde.

- Det sjoveste… Det kommer selvfølgelig lidt an på, hvordan man definerer sjov. Rommedahl var sjov. Graver satte gang i det. Der gik det aldrig stille for sig. Romme var sådan en, man kunne grine af og grine med. Han sagde bare nogle sjove ting. 

- Jeg ved ikke, om anekdoterne egner sig at komme ud. Det holder vi i omklædningsrummet, siger han med et smil. 

Blev du ramt af lejrkuller eller er det et fænomen, der bliver overdrevet lidt i pressen?

- Det er lidt svært at sige, hvornår man får lejrkuller, for der er altid nogle dage i løbet af den måned, man er afsted, hvor man ikke rigtigt gider at være der, savner dem derhjemme, er træt af at være skadet eller noget andet. Man kan altid finde en dag eller to, hvor man ikke synes, det er vildt sjovt at være der.

- Det afhænger også meget af resultaterne. I Holland/Belgien i 2000 tabte vi de første to og var ude, men skulle stadig være der i fire dage efter. Det var ikke det sjoveste i hele verden. 

- Jeg kan huske ved VM i Japan og Korea boede vi på et nyopført hotel ude midt i en rismark, hvor der ikke var andet end to fodboldbaner, der lå 200 meter derfra. Det blev nok lidt ensformigt. 

- Man har en del fritid. I Japan og Korea blev der sat nogle spilkonsoller op, så man kunne spille et eller andet skydespil, Counter Strike vist nok. Ellers var der mulighed for at se videoer i massagerummet. 

- Men den der mulighed med at gå en tur eller ligge sig en halv time i swimmingpoolen, den manglede her. Mange gange er det ikke så vigtigt, hvad man kan lave. Altså det kan være, man kan spille Petanque eller noget andet, men bare der er en mulighed for, at man kan lave noget sammen. Det giver afveksling, og det er altid godt. 

Kan det ærgre dig i dag, at du ikke fik EM 2012 med?

- I dag har jeg ingen problemer med det, men dengang hvor vi kvalificerede os, og jeg var kommet tilbage, efter jeg havde sagt farvel til landsholdet, der kan jeg huske, at jeg sagde til Morten: ”Nu skal du huske, at jeg også er i spil til slutrunden”.

- Så blev foråret ikke lige så godt som efteråret, så jeg havde lidt på fornemmelsen, at det godt kunne være mig, der blev valgt fra. Det ærgrede mig, for jeg ville gerne have været afsted. Jeg vil dog også sige, at jeg ikke havde det store problem med at være på ferie, mens slutrunden var i gang.

- Jeg var førstereserve, så jeg gik lidt og ventede på, om jeg kunne blive kaldt ind, hvis nogle blev småskadet. Da det så ikke skete, så var det jo bare sådan, at det ikke lige skulle være min tur. Det var så også første gang, at jeg blev valgt fra, så det går nok. 

- Det er en del af gamet. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke spillede så godt, som jeg havde gjort i efteråret. Jakob Poulsen og Christian Poulsen, der havde manglet i efteråret, var ved at komme i omdrejninger igen, så konkurrencen var også hårdere.

- Da han ringede, så overvejede jeg at lade vær med at tage telefonen, for jeg vidste godt, hvad han ville sige, men jeg tænkte, at han nok bare ville ringe igen. Det har nok været sværere for Morten, end det var for mig, lyder det fra Martin Jørgensen.

Overvejer du nogensinde at rykke helt ind i fodbolden igen som træner, sportschef, agent eller lignende?

- Jeg startede med at være træner, lige da jeg stoppede, hvor jeg var inde omkring landsholdet, og jeg havde AGF’s U14-drenge, hvilket jeg synes var vildt spændende og sjovt at have med den årgang at gøre, for de hørte faktisk efter, hvad jeg sagde, siger han med et grin. 

- Jeg har også selv to børn, der spiller fodbold, så det var lidt en erkendelse af, at hvis jeg skulle være træner for et hold, så kunne jeg ikke se mine egne børn spille fodbold. Det var det ene eller det andet.

- Samtidigt havde jeg muligheden for at lave tv, og det gjorde valget lidt nemmere, for så kunne jeg stadig blive i fodboldverdenen og lave noget, jeg synes er sjovt og som jeg ved noget om. Og så har jeg bedre muligheder for at se mine børn og følge deres liv med fodbolden.

Hvorfor er du endt med at være involveret i et rejsebureau?

- Jeg er fjerde generation i en familie med et rejsebureau. Så det har altid fyldt, og det er derfor, jeg har haft stort kørekort, siden jeg var 18 år, og buskørekort, siden jeg var 21 år. 

- Jeg kører en gang imellem. Jeg plejer at lave en fodboldtur for min datters fodboldhold til Tyskland, og så er det mig, der kører. Jeg gør det også for min søns hold, hvor vi har været i Hamborg.

- Jeg har jo min andel i rejsebureauet My Way Travel, hvor vi laver fodboldrejser til Hamborg, og der kan jeg også godt finde på at køre. Vi har haft et par sjove ture, hvor der også har været indendørs fodboldturnering undervejs. Det plejer at være sjovt. 

- Jeg ligger pænt meget tid i det. Det gør jeg selvfølgelig ikke lige nu, hvor jeg laver tv, men i løbet af året arbejder med det hver dag, når jeg ikke laver tv, så det fylder lidt. Det har min interesse, og så gør det jo ikke noget, at det fylder. 

- Vi havde en todages tur til Hamborg, hvor vi kørte ned, og de var så meldt til i hold á seks spillere. Folk kendte ikke hinanden, da de satte sig ind i bussen, men vi startede med burgere fra Cocks & Cows og øl klokken ni om morgenen, mens vi kørte, hvorefter vi spillede den her fodboldturnering. Så kendte de pludseligt hinanden.

- Vi var i byen bagefter og så fodbold dagen efter. Det er skidesjovt, fordi når de først har spillet lidt fodbold med hinanden, så kender de jo hinanden. Så kan de snakke på kryds og tværs. Man får noget fælles, man kan snakke om – uanset om man er enig i sit tilhørsforhold. 

Er det et dejligt deja-vu at se en Mikkel Damsgaard få sit gennembrud ved en slutrunde med kun få landskampe forinden?

- Jeg havde gået og håbet lidt på det inden slutrunden. Jeg har skrevet en klumme til Jyllands Posten om lige præcist ham, hvilket også var, fordi jeg kunne genkende lidt af mig selv i ham, ved at han har haft et år i Italien, måden han spiller på og så er han heller ikke én med de store armbevægelser. 

- Jeg havde svært ved at se, at han skulle komme ind på holdet, fordi der var ikke rigtigt plads. Det kom der så på en trist baggrund, men han har grebet chancen og var hurtigere til at lave mål, end jeg var.

- Det er sjovt at se, når der kommer nogle og slår igennem, som man ikke lige forventede. At der så er nogle ligheder til det, jeg selv oplevede, gør bare, at det for mig er lidt sjovere at kigge på. 

- Jeg var selv glad for bare at blive udtaget den gang i 1998, for det var det helt store mål. Jeg nåede så at starte inde i den sidste kamp i Parken, inden vi skulle afsted, hvor det også gik godt. Så jeg ved ikke, om jeg forventede at starte inde, men det gjorde jeg så i den første kamp, og så gik det jo bare, som det nu en gang gjorde. 

- Jeg tror heller ikke, jeg var blevet vildt skuffet, hvis jeg var blevet pillet ud, for mit store mål var bare at komme med.

- Det, vil jeg tro, har også været målet for Damsgaard og nogle af de andre, for man ved godt, at der er 12-13, der udgør stammen på holdet, mens resten er bare med og skal være klar og lidt heldige for at få den chance, de skal gribe. Halvdelen af truppen går ind til slutrunden med en forventning om at spille. Den anden halvdel går ind med en forhåbning.

- Jeg kan ikke engang huske, hvordan jeg selv så ud, da jeg var i den alder. Vi har måske lidt af det samme. Han er ikke så frygtelig stor, og det var jeg heller ikke, men han kan godt glide af på modstanderen i de små rum.

- Jeg var måske lidt mere ude på kanten, hvor han godt kan lide at være lidt mere inde i midten, men det handler jo også om, hvor man lige bliver brugt.

 Man kan helt sikkert finde nogle lighedspunkter, men man kan også finde punkter, hvor vi ikke er ens. Jeg ved ikke, hvor god han er med hovedet, men det var jeg rimelig god med, siger han med et stort grin.

Hvor langt kommer Danmark i år?

- Hvis man skal være superoptimist, så er vi i den halvdel af lodtrækningstræet, hvor man godt kan nå hele vejen til finalen. Så er jeg superoptimist. Semifinalen bliver enten England eller Tyskland.

- Vi ved, at de har gode spillere, men de har ikke præsteret på topniveau. Tyskland gjorde det godt mod Portugal, men de har også været håbløse i de andre to. Så der kan alt ske.

- Holland i en eventuel kvartfinale er lidt mere en ubekendt, for de har vundet det, de har spillet. Når jeg kigger på deres hold, så er det ikke, fordi jeg vil tage otte af deres spillere og sætte ind på danske, fordi jeg synes ikke, de er så meget bedre end det danske. Så der synes jeg også, vi har en god chance.

- Mod Wales er vi favoritter. Jeg synes også, vi er pæne favoritter. Jeg kommenterede Wales i Rom mod Italien, og der kan det godt ske, at de var trætte i den tredje kamp og det var lidt varmt. Nogle af dem, der har været bærende på holdet, som Bale og Ramsey, så man ikke meget til. Dem skal vi kunne slå. 

- Danmark har stået sammen efter en svær start og har spillet godt. De har fået resultaterne og gået videre. Det kan forhåbentligt give den ekstra energi. Det bliver også afgørende, at kan man opretholde sit løbepensum, så derfor ser jeg Danmark som forholdsvist store favoritter.

- Men vi kender også Wales, og de kan stikke en kæp i hjulet. Jeg har stået der selv, og jeg ved, at der kan ske alt for mange tilfældigheder, der kan gøre, at selvom man har fortjent at vinde, så kan man tabe 1-0. 

- Realistisk set går vi videre mod Wales, og så bliver det tæt derefter. 

Hvem er din favorit til at vinde EM?

- Italien har været gode, men de har heller ikke mødt de bedste hold endnu, og så er de i den svære halvdel. Jeg glæder mig til at se, hvis de skal møde Belgien eller Portugal i en kvartfinale. Jeg tror nok mere på Belgien i det lange løb. 

- Så er der Frankrig, som jeg ikke synes har været sprudlende, men de er bare pissegode individuelt. Jeg tror, vinderen ligger i den halvdel af turneringen. 

- Det er lige før, at det er ærgerligt, at Belgien og Frankrig mødes i semifinalen, medmindre det selvfølgelig betyder, at Danmark kommer i finalen, afslutter Martin Jørgensen til bold.dk.