

Irak leverede et kæmpe resultat inden afrejse til sommerens VM.
Torsdag aften skulle landstræner Graham Arnolds tropper forsøge at bide skeer med en af VM's største favoritter i form af Spanien.
Men Irak formåede at levere varen mod den spanske stormagt.
Man fik godt nok ikke den bedste start, da Ferran Torres efter 16 minutter bragte værterne fra Spanien planmæssigt i front på en omstilling.
Her modtog FC Barcelona-stjernen bolden ved midterlinjen og satte den spanske turbo på. Der kunne Iraks defensiv på ingen måde følge med Torres, som sikkert sparkede bolden i mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Elleve minutter senere ville Merchas Doski også lege med, da han leverede en sand perle.
Viktoria Plzen-spilleren modtog bolden lidt uden for feltet i venstre side, hvor han af den ene eller anden grund sparkede på mål. Det var et voldsomt skud, som Doski fik sendt afsted, og den endte med at flyve ind i netmaskerne.
Sikke et mål, som keeper Joan Garcia slet ikke så komme.
Det skabte stor jubel blandt Iraks spillere, og det forstår man da også godt.
På Spaniens landshold så man spillere som Gavi, Dani Olmo, Marc Bernal og Pedro Porro, men det endte med en stor overraskelse inden VM.
Det var med dansk islæt på banen, da Frans Putros blev indskiftet efter 62 minutter, mens AGF's Kevin Yakob ligeledes blev sendt i aktion på samme tidspunkt.
Irak har en enkelt testkamp mod Venezuela tilbage, inden det gælder VM.
Irak skal møde Norge, Frankrig og Senegal ved sommerens VM-slutrunde.

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud
Hattrick | Afsnit 95Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Venskabskampe
Irak
Spanien


































