13. dec: Grækernes danske helt

Dengang i 70’erne var det svært for en dansk fodboldspiller at drive det til det store. Amatørtilstandene herskede, og man havde endnu ikke stiftet bekendtskab med en vis tysker, der senere skulle revolutionere nationalmandskabet og skabe mere ordende forhold.

Ole Skouboe nåede dog fem landskampe og et mesterskab med Hvidovre, inden han som 28-årig overvejede at stoppe den aktive karriere for at hellige sig jobbet som redaktør på en sjællandsk avis.

- Det var i 1977, og jeg havde kontraktudløb med svenske Helsingborg. Et par grækere havde set mig i en kamp, hvor jeg spillede rigtig godt, og så havde jeg pludselig et tilbud fra Aris Saloniki i hånden. Jeg havde ikke været i Grækenland før på det tidspunkt, og jeg blev faktisk den første skandinav i græsk fodbold. Sådan en havde de ikke haft før, siger Ole Skouboe til bold.dk og tilføjer beskedent om den første tid dernede.

- Dengang måtte klubberne kun have to udlændinge på kontrakt i truppen, og Aris havde et ungt på vej frem. Jeg var heldig at spille godt i de første træningskampe dernede, og så var grundstenene ligesom lagt.

Aris-fansene tog deres dansker til sig med det samme - næsten da.

- Den første turneringskamp var i Athen, og vi spillede på en grus/betonbane. Bolden hoppede og dansede, og jeg kunne slet ikke holde styr på den. Grækerne var nærmest ligeglade og lavede masser af glidende tacklinger, og det var en grim kamp. Efterfølgende ville medierne have mig til at rejse hjem, men jeg var opsat på at vise, at jeg var langt bedre end det, når vi kom på græs.

Truet med kniv

Skouboe lykkedes med sin mission. I tre sæsoner var han så dominerende på den centrale midtbane, at grækerne stadig den dag i dag finder plads til ham på de All Star-hold, aviserne med jævne mellemrum disker op med.

- Mit sidste år dernede sluttede vi á point med Olympiakos på førstepladsen. Men målscoreren turde de ikke lade være afgørende dernede dengang af frygt for, at nogle af kampene ville ende 10-0 eller 12-0, så vi skulle ud en regulær mesterskabskamp, som vi desværre tabte 2-0, fortæller Skouboe, der i flere tilfælde stiftede bekendtskab med de meget passionerede græske fans, som han dog fik et glimrende forhold til.

- Fyrværkeri og diverse kasteskyts var en del af hverdagen dernede, ligesom vores biler ofte blev smadret eller skilt ad, hvis fansene ikke var tilfredse med, hvad de havde set. En enkelt gang måtte vi eskorteres til lufthavnen efter en udekamp på Kreta, hvor hjemmeholdets fans havde været meget utilfredse med mig, fordi jeg havde taget bolden med hånden og var faldet lidt let i deres felt.

- Vi vandt kampen 1-0, og politiet måtte beskytte os hele vejen til lufthavnen. Men på vej ud i spillerbussen trak en ophidset fan en kniv, truede mig og sagde, at han vidste, hvor min familie og jeg boede. Jeg nåede dog ud i bussen, men vinduet hvor jeg sad blev så smadret af en flyvende sten, fortæller Skouboe, der først fik lov at lette fra lufthavnen, da militæret havde spulet de mest vanvittige fans væk fra landingsbanen med vandkanoner.

- Men jeg fik et godt forhold til vores fans. Mange af mine holdkammerater gemte sig i omklædningsrummet efter et nederlag, men jeg gik ud og tog skraldet. Til at begynde med var de selvfølgelig meget ophidsede, men efterhånden fik de respekt for, at jeg turde, og deres reaktion ændrede sig til klapsavler i stedet, siger Skouboe, der i 1980 efter endt kontraktudløb rejste fra Grækenland og iøvrigt nåede sin sjette og sidste landskamp under Sepp Piontek det samme år.

Holdkort-fejl kostede guld

Han vendte tilbage til Aris som spiller i sæsonen 1983-84, men den aktive karriere gik efterhånden på hæld, og han kastede sig gradvist over trænergerningen. I de efterfølgende år blev han både klub- og landstræner på Færørerne, ligesom han en kort overgang var tilbage i Hvidovre, hvor han lige netop nåede at spille sammen med folk som Peter Schmeichel og den nuværende Brøndby-træner Henrik Jensen.

- Jeg nåede faktisk at vinde guld, sølv- og bronze i min tid på Færørerne, selvom sølvet godt kunne have været guld. Det var med HB Thorshavn, og vi blev fratrukket nogle point, fordi vi i en kamp havde det samme navn på holdkortet to gange. Det var ret grotesk, og reglerne blev også lavet om derefter.

Skouboe tilbragte senere fire år som træner i norsk fodbold, og han var i midt-halvfemserne assistent for Roald Poulsen i Viborg, hvor han også fik ti kampe som cheftræner, da Poulsen dragede til Zambia. Han fik tilbudet om at fortsætte, men ville i stedet koncentrere sig om jobbet indenfor journalistikkens verden.

Tilbage til kriseramte Aris

Skouboes græske forbindelse døde dog aldrig - og er det fortsat ikke.

- I Grækenland glemmer man ikke sine helte. Det er som om præstationerne fra dengang bare bliver større og større i folks bevidsthed efterhånden som tiden går. Jeg er meget ofte blevet sat i forbindelse med et ledigt trænerjob dernede i medierne, også selvom jeg slet ikke har hørt fra nogle af de klubber, som bliver nævnt, siger Skouboe, der indtil videre dog er nøjes med at hjælpe sin klub Aris i en tre måneder lang periode.

- De har mange gange tidligere taget fat i mig, og jeg har altid sagt; okay, okay, hvis lokummet virkelig brænder en dag, så skal jeg nok hjælpe. I efteråret 2003 blev det så virkelighed. De havde allerede fyret to trænere den sæson, og alt - virkelig alt - sejlede. Klubben var i dyb gæld, de spillede ikke på deres egen stadion, da det var ved at blive lavet om til OL, og nedrykningstregen var kun ét point væk.

- Nordjyske Medier var heldigvis så flinke, at de lod mig tage tre måneders orlov, og jeg kom derned og første kamp var mod Perugia i UEFA Cuppen. Det var en stor mundfuld, men vores fokus lå også i ligaen. Vi var ni point fra stregen, da jeg rejste hjem igen, så det var en succes.

- Jeg skal da indrømme, at jeg fik lidt blod på tanden af det ophold, men problemerne var bare så enormt store dernede, så jeg rejste hjem igen. Men jeg var meget lykkelig over, at jeg havde været med til at hjælpe klubben lidt, siger Skouboe, der siden har fået flere konkrete tilbud fra andre klubber dernede.

Hjerteklubben Aris er bedre kørende i dag med argentineren Hector Cuper i trænersædet og videre kvalifikation i Europa League i sigte.

Den i dag 61-årige Ole Skouboe fratræder ved årsskiftet sin stilling som redaktionschef i Nordjylland og afviser på ingen måde, at fremtiden er i fodboldens verden.

- Jeg har alle de kurser, der skal til, og jeg føler mig up-to-date. Jeg forlader en god fast stilling uden noget på hånden, men jeg trænger til at prøve noget nyt, og det kunne sagtens være noget med fodbold. Jeg er åben for det hele. Også et eventyr i udlandet, hvis det byder sig, slutter Ole Skouboe.

Læs med i morgen, når vi igen snakker med en fodboldpersonlighed, der har været eller er på eventyr i det mere fodbold-eksotiske udland.

mikael@bold.dk