International -17-årig cementerede AGF-sejr over Brabrand
2018-01-17 17:34:17
Foto: Getty Images

17-årig cementerede AGF-sejr over Brabrand

For anden gang på få dage slog AGF onsdag et Aarhus-hold. Denne gang gik det ud over Brabrand, som blev nedlagt med 2-0 i en testkamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

2 - 0

BRA

21'
10
Niklas Backman
Mål
83'
20
Søren Bugge Jepsen
Mål

AGF åbnede forleden forberedelserne frem mod forårssæsonen i Superligaen med en 4-0-sejr over bysbørnene fra Aarhus Fremad.

Onsdag skullle de hvidblusede forsøge at følge op på den fine succes mod endnu et Aarhus-hold - denne gang kiggede 1. divisinsholdet Brabrand forbi Fredensvang.

AGF startede i en stærk opstilling med blandt andre Niklas Backman, Pierre Kanstrup, Tobias Sana og André Riel, mens Aleksandar Jovanovic var på kassen.

Ifølge klubbens Twitter-profil indledte AGF med at være mest i boldbesiddelse. Efter 16 minutter var det også AGF, der kom til den første spektakulære mulighed, da Jacob Ankersen forsøgte sig med et saksespark, som der dog ikke kom mål ud af.

Det gjorder der derimod efter 21 minutter, da Jesper Juelsgård sendte bolden i feltet på et frispark. Der dukkede Niklas Bakman op og sendte bolden i netmaskerne.

AGF skiftede ud til anden halvleg, hvor blandt andre Martin Spelmann, Björn Daniel Sverrisson, Mikkel Rask og en stak unge knægte blev sendt i spil.

Brabrand, som ikke havde haft mange forsøg indtil da, fik en god mulighed kort efter pausen, som dog suste lige forbi mål.

Efter 56 minutter havde André Riel bolden i netmaskerne, men dommeren ville ikke godtage målet, fordi angriberen havde lavet frispark forinden.

Brabrands Gökhan Tokay var kort efter tæt på med en flugter, men han måtte se bolden snige sig snert over mål.

Det var dog  AGF, der efter 83 minutters spil øgede føringen. Unge Søren Gustav Bugge Jepsen trykkede af fra distancen og udplacerede Brabrand-keeperen til 2-0.

Flere mål fik vi ikke, og dermed snuppede AGF sin anden testsejr i træk.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

2 - 0

BRA

21'
10
Niklas Backman
Mål
83'
20
Søren Bugge Jepsen
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce