Der er en stor søndag i vente i Superligaen.
En af de første kampe finder sted i Farum, når FC Nordsjælland tager imod Randers FC hjemme på Right to Dream Park.
Værterne kommer til kampen med en 3-0-sejr over Vejle i bagagen, men cheftræner Jens Fønsskov Olsen har valgt at ændre på den opskrift til succes.
Tobias Salquist er blevet sendt på bænken, mens 19-årige Stephen Acquah starter i bagkæden i stedet. Det er anden gang, at han starter i Superligaen i denne sæson.
Der er også ændringer at finde i Randers FC, da Sabil Osman Hansen og Laurits Pedersen starter inde i stedet for Johan Björkengren og André Rømer.
Desuden ser det ud til, at cheftræner Rasmus Bertelsen har lavet et markant formationsskifte.
FC Nordsjællands startopstilling:
Andreas Hansen - Peter Ankersen, Stephen Acquah, Noah Markmann, Juho Lähteenmäki - Mark Brink, Nicklas Røjkjær, Caleb Yirenkyi - Ola Solbakken, Alexander Lind, Prince Amoako Junior.
Randers’ startopstilling:
Paul Izzo - Oliver Olsen, Wessel Dammers, Daniel Høegh - Sabil Osman Hansen, Laurits Pedersen, Mathias Greve, Nikolas Dyhr - Elies Mahmoud, Mohamed Toure, Mike Themsen.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere
FC Nordsjælland
Randers FC
3F Superliga





































