2026-05-05 22:53:51

20 års fravær: Arsenal er CL-finaleklar

Arsenal er klar til Champions League-finalen efter en 1-0-sejr over Atlético Madrid. London-klubben bryder dermed 20 års tørke uden en finaleplads i Europas største turnering.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden semifinale

FT

ARS

1 - 0

AMA

45'
10
Bukayo Saka
Mål

Den første finalist til Champions League-finalen i Budapest den 30. maj er fundet.

Arsenal bookede sin plads med en smal 1-0-sejr over Atlético Madrid og en samlet 2-1-triumf.

Bukayo Saka blev matchvinder sent i første halvleg og knuste spaniernes finaledrøm. Nu er London-klubben klar til blot den anden CL-finale i klubbens historie.

Sidst de var i finale i den fornemmeste turnering i Europa, var tilbage i 2006, hvor de tabte mod FC Barcelona. 

Den spanske bus blev punkteret

Det var gæsterne fra Spanien, der kom bedst ud til den anden semifinale.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -20 års fravær: Arsenal er CL-finaleklar
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter 12 minutter havde Diego Simeones tropper en kæmpe chance for at bringe sig foran, da Julián Álvarez gled ind i et indlæg, som med nød og næppe blev afværget af David Raya i Arsenal-målet.

Herefter stod der Arsenal på det meste af det offensive spil, hvilket tvang gæsterne til at parkere bussen og stå kompakt. Det gav plads til afslutninger fra forsvarsspillerne Gabriel Magalhães og Riccardo Calafiori.

Atlético-forsvaret blev presset længere og længere tilbage, og kort før pause gav det pote.

Viktor Gyökeres tog en god tur og fandt Leandro Trossard. Belgieren afsluttede hårdt mod mål, og Jan Oblak kunne ikke holde bolden. Bukayo Saka stod klar inde i feltet og kunne nemt score på returen.

Arsenal modstod presset

Allerede fra starten af anden halvleg var det et væsentligt mere offensivt Atlético-hold, der gik til værks.

I to situationer kom de helt ind i Arsenals felt og skabte uro. Giuliano Simeone kom forbi David Raya, men igen stod Gabriel klar til at afværge faren. I den anden situation var det Antoine Griezmann, der kom frem til en stor chance, og i begge tilfælde appellerede udeholdet kraftigt for straffespark – uden at få det.

Den offensive tilgang betød også, at Arsenal havde meget plads på omstillinger, hvor særligt Gyökeres kom frem til en kæmpe chance.

Svenskeren var helt fri inde i feltet, men kunne ikke styre bolden i kassen og sparkede bolden direkte over målet. 

Gæsterne jagtede en udligning og havde allerede efter 68 minutter brugt alle udskiftningerne. Det var symptomatisk for Atlético Madrid, som gennem hele kampen havde svært ved for alvor at true Arsenal.

The Gunners slap med skrækken og kunne fejre en stor triumf, som kan bane vejen for mere.

Med tre runder tilbage af Premier League ligger de på førstepladsen med fem points forspring.

De møder enten PSG eller Bayern München i finalen. 

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden semifinale

FT

ARS

1 - 0

AMA

45'
10
Bukayo Saka
Mål
Annonce

161 kommentarer

Se kommentarer
Annonce