3F Superliga -37-årige Johnny Thomsen åben for flere år
2019-05-12 21:34:02
Foto: Getty Images

37-årige Johnny Thomsen åben for flere år

Johnny Thomsen har skrevet en ny kontrakt i Randers FC, som giver ham et år mere på de danske Superliga-baner - og åbner for endnu en forlængelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rutinerede Johnny Thomsen skal også i næste sæson komme susende på Randers FC's højre back, efter at han søndag forlængede sin kontrakt med endnu et år.

– Jeg føler mig stadig stærk, og jeg har i den grad stadig lysten til at spille fodbold intakt. Efter en turbulent tid er der kommet styr på det i klubben, og det kan jeg mærke har gjort lysten endnu større.

- Jeg synes ærligt talt, at klubben er på vej i en spændende retning med en større satsning på egne talenter, og her vil jeg fortsat have en spændende og vigtig mentorrolle, siger Thomsen til klubbens hjemmeside.

37-årige Thomsen åbner endda for endnu mere, hvis han ellers kan holde formen.

– De sidste par gange, vi har forlænget aftalen, har jeg tænkt nok var den sidste, så nu stopper jeg med at sætte slutdato på. Den dag, der kommer en spiller til, der er bedre og kan levere det samme på min position, så skal jeg nok stoppe, siger Johnny Thomsen.

Også Randers FC er godt tilfredse med forlængelsen.

– Det har været prioriteret højt at få forlænget med Johnny Thomsen. På trods af sin alder, så holder han et højt niveau både til træning og kamp, siger kommerciel og sportslig direktør Søren Pedersen.

- Han har også en vigtig rolle i omklædningsrummet, da han har oplevet en del igennem sine snart syv år i klubben. Han er vellidt i hele organisationen, og har efterhånden også fået en legendestatus hos fansene, så vi glæder os meget over fortsat at have ham på holdet, siger Pedersen.

Johnny Thomsen har siden ankomsten fra FC København i 2012 spillet 228 kampe for Randers FC. Tidligere har han også spillet tre landskampe for Danmark. 
 

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce