Anders Noshe fik debut for AaB som 16-årig, men sidenhen har det været knap med spilletid. Derfor har AaB og Noshe ikke forlænget kontrakten, der stod til at udløbe 30. juni, og det har Hobro nu udnyttet.
Wingbacken har således sat sin signatur på en aftale med Betinia Liga-klubben, der gælder indtil sommeren 2029. Hobro-sportschef Lars Justesen glæder sig over tilgangen.
- Anders er en spiller, vi har fulgt længe, og som vi mener passer perfekt ind i vores system og klub. Han er en sindssygt hurtig og eksplosiv spiller, der altid arbejder stenhårdt for holdet, siger han til klubbens hjemmeside
20-årige Anders Noshe er ligeledes glad for, at fremtiden findes i Hobro.
- Hobro IK er en klub, jeg kun har hørt godt om, og de fine ord, jeg har hørt, er kun blevet bekræftet i mine snakke med klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en klub, hvor jeg føler, at jeg passer godt ind. Både på det menneskelige plan, men også i forhold til de sportslige ambitioner og spilsystemet, siger han.
Anders Noshe nåede at spille tre kampe for AaB. Han har derudover 16 ungdomslandskampe på CV'et.

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud
Hattrick | Afsnit 95Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

AaB
Hobro
Betinia Liga



































