Brasilianske Ze Roberto var i mange år en stor profil i Tyskland, hvor han nåede at spille 336 Bundesliga-kampe for Bayer Leverkusen, Bayern München og Hamburger SV.
I 2011 forlod han Tyskland og Hamburger SV og endte via Al-Gharafa i brasiliansk fodbold, hvor han først tørnede ud for Gremio og siden 2015 har spillet for Palmeiras.
Ved udgangen af 2017 løber Ze Robertos kontrakt med Palmeiras ud, og han annoncerede lørdag, at mandagens kamp mod Botafogo bliver den sidste i hans karriere.
43-årige Ze Roberto nåede 85 A-landskampe for Brasilien og var med ved VM i både 1998 og 2006.
Han nåede at vinde 19 titler på klubbasis – heriblandt fire tyske mesterskaber og fire tyske pokalsejre med Bayern München, mens han også vandt Champions League med Real Madrid i 1998.


Palmeiras
Bayer Leverkusen
Hamburger SV
Bayern München
Real Madrid
Serie A































