Vejle havde hele seks debutanter med fra start, da Randers søndag kom på besøg. Og man kunne mærke begejstringen for det nye projekt i Nørreskoven, da dommeren fløjtede kampen op.
Selvom Vejle fik tilspillet sig mange gode muligheder, så udeblev målene. I stedet kunne Sabil Hansen efter en times spil bringe Randers foran. Det lignede, at det var ovre for Vejle, men i sidste øjeblik udlignede nytilkomne Abdoulaye Camara for Vejle.
Her er Bolds fem fokuspunkter fra kampen:
Ny helt i Nørreskoven
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Målene manglede for Vejle, men de rødblusede havde efter lidt over en times spil skiftet nytilkomne Abdoulaye Camara på banen. Debutanten viste flere gange prøver på sin fart og driblefærdigheder, men målene udeblev. Først til aller sidst i kampen skulle han vise sig at være den afgørende forskel. Her udlignede han nemlig til 1-1, hvilket kan vise sig at blive et meget vigtigt point for Vejle.
Artiklen fortsætter efter billedet

Svær dag at være Nordli-afløser
Spiller fra udeholdet i fokus
Unge Mike Themsen, som der er store forventninger til i Randers, havde fået det meget utaknemmelige hverv at skulle erstatte Simen Nordli, der står med det ene ben i Norge, til søndagens kamp. Den 19-årige kantspiller havde ikke nogen let kamp på et Randers hold, der i store dele af kampen sled med det offensive. Han fik dog kæmpet sig mere ind i opgøret i løbet af anden halvleg, men mon ikke det er en postgang for tidligt at lægge så stort et ansvar på Themsen?
Manglende mål
Statistik i fokus
German Onugkha var i sidste sæson manden bag 35% af Vejles mål, og det på trods af, at han missede 11 kampe for de rødblusede i løbet af efteråret, hvor han tørnede ud for FC København. Selvom der stod Vejle på rigtig meget, så manglede skarpheden hos de offensive kræfter på Vejle-mandskabet. Men måske man har fundet nogle af målene i Abdoulaye Camara.
Forventningens glæde
Fans i fokus
De fleste fans kan nok genkende forventningens glæde over at se en ny spiller tørne ud for sin klub. Vejles fans kunne ovenpå et meget travlt transfervindue glæde sig til at se hele seks nye spillere i aktion fra start til kampen mod Randers. De mange tilgange, og måske et afsavn til Superligaen, afspejlede sig på tribunerne, hvor mere end 9000 forventningsfulde fans havde valgt at tage til fodbold i sommervarmen.
Ny stil i Nørreskoven
Træner i fokus
Ivan Prelec har lovet en ny og mere spildominerende spillestil i Vejle. Det så i flere perioder af kampen også rigtig lovende ud. Især i første halvleg fik Vejles boldomgang neutraliseret Randers’ pres og førte til store chancer. Men Randers er et farligt hold på omstillinger, og til tider virkede Vejle-mandskabet noget sårbare, når de mistede bolden. Men hverken Rom, eller Roms Hule, blev som bekendt bygget på en dag.
Karakterer:
Herunder finder du karaktererne fra kampen. Karaktererne baserer sig udelukkende på data.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
Randers FC
3F Superliga
































