2025-08-01 19:55:42

5 i fokus: Hvornår forsvinder rusten, Moukoko?

To af FC Københavns stjerner fortsatte storformen i fredagens 2-0-sejr over FC Fredericia, mens Youssoufa Moukoko igen måtte forlade banen uden en scoring. Her er Bolds fokuspunkter fra kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Fredericia
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

FCF

0 - 2

FCK

FC Fredericia viste i små glimt tænder  mod de forsvarende danske mestre, men alligevel var sejren aldrig i fare for FC København.

På et udsolgt Monjasa Park stod Elias Achouri for løvernes første scoring, inden Jordan Larsson leverede en ny perle i anden halvleg.

2-0-sejren betyder, at FC København har maksimumpoint efter de første tre runder i Superligaen, mens Michael Hansens mandskab kan glæde sig over en tilskuerrekord og en hæderlig indsats.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:

Den gør nas, Egelund
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Hvornår forsvinder rusten, Moukoko?
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Propfyldt stadion, Superliga-feber i byen og de danske mestre på besøg. Det er præcis i sådan en kamp, at man drømmer om at ramme den lige i røven. Derfor kommer Patrick Egelund også til at ærgre sig gevaldigt over det misbrugte forsøg i slutningen af første halvleg. Sådan en chance får man ikke mange af mod FCK, og den kan ikke undgå at gøre lidt ondt på angriberen. Var den gået i kassen, kunne det for alvor være blevet sjovt for oprykkerne.

Hvornår forsvinder rusten?
Spiller fra udeholdet i fokus

Rusten skal bankes af. Det har været budskabet fra FCK, når snakken er faldet på Youssoufa Moukoko. Potentialet er åbenlyst, og han ser efterhånden mere tilpas ud på banen. Men starter man på toppen for Løverne, skal der falde mål af, og fredag aften var en gylden mulighed for at få hul på bylden. Det skete bare ikke, selvom chancerne var til det, inden han udgik med en skade. Fem kampe, 260 minutter, nul scoringer. Skal rusten ikke snart forsvinde?

Voldsom FCK-stime
Statistik i fokus

14 kampe i streg uden at tabe en gældende kamp. Det er en statistik, de godt kan lide at høre i hovedstaden. FCK har gang i en ualmindelig god stime, der rækker helt tilbage til april måned. Fredag var alt ikke sprudlende, men en ny sejr – og et nyt clean sheet – vidner om et hold, der formår at gøre, hvad det skal – også på en fredag aften i Fredericia. Det er tæt på en perfekt Superliga-start for Jordan Larsson og co.

Superliga-feber og rekord
Fans i fokus

Det kan godt være, at der var problemer med strømmen på stadion, og at Monjasa Park fortsat ligner lidt en byggeplads. Men kulissen fejlede ingenting, og når 6.288 er mødt op til det, der blev ny stadionrekord, så stinker det for alvor af Superliga i Fredericia. Det røde hjørne med inkarnerede fans forsøgte også at give den fuld gas. Et charmerende bekendtskab.

Hvad gør du, Neestrup?
Træner i fokus

Hullet efter salget af Victor Froholdt er endnu ikke udfyldt, og fredag greb Magnus Mattsson ikke for alvor chancen i den lidt mere tilbagetrukne rolle på midtbanen. Spørgsmålet for Jacob Neestrup er derfor, hvem der skal spille ved siden af Thomas Delaney i et livsvigtigt opgør mod Malmö FF i Champions League-kvalifikationen. Lerager? Mattsson? Clem? Uanset hvad er det ikke en optimal situation før så stort et brag.

Karakterer
Herunder finder du karaktererne fra kampen. Karaktererne baserer sig udelukkende på data.

  • 1
    Mattias Lamhauge
    6.80
  • 3
    Adam Nygaard
    6.00
  • 4
    Jeppe Kudsk
    6.20
  • 5
    Frederik Rieper
    5.95
  • 8
    Jakob Vestergaard Jessen
    6.10
  • 12
    Svenn Crone
    6.05
  • 14
    Anders Dahl
    6.05
  • 6
    Felix Winther
    6.05
  • 7
    Gustav Marcussen
    5.95
  • 10
    Emilio Simonsen
    6.05
  • 11
    Moses Opondo
    6.05
  • 13
    William Madsen
    6.10
  • 18
    Andreas Pyndt
    6.00
  • 9
    Patrick Egelund
    6.05
  • 19
    Eskild Dall
    6.00
  • 98
    Agon Mucolli
    6.00

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

FCF

0 - 2

FCK

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce