2025-08-03 15:56:20

5 i fokus: Spreder uroen sig i Silkeborg?

Silkeborg har endnu ikke hverken vundet en kamp eller scoret et mål i indeværende Superliga-sæson. Det står klart efter søndagens nederlag ude mod Randers FC. Her er Bolds fokuspunkter.  

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Cepheus Park
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

RAN

1 - 0

SIF

To diametrale modsætninger.  

Sådan kan søndagens opgør mellem Randers FC og Silkeborg IF beskrives. Mens Randers sikrede sig en noget nær perfekt start på sæsonen med syv point i tre kampe, står SIF stadig noteret for nul point og nul mål.  

Det var et Silkeborg-mandskab, der roterede gevaldigt i startopstillingen efter torsdagens knebne avancement i Conference League-kvalifikation, men heller ikke denne gang kunne drengene fra Søhøjlandet hente point med hjem.  

Her er Bolds fokuspunkter.  

Arvtageren?
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Spreder uroen sig i Silkeborg?
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Der var en smule tumult på et hjørnespark i midten af anden halvleg, som endte med, at Randers blev tildelt deres første straffespark i sæsonen. I sidste sæson var det en standardprocedure, at Simen Nordli tog sig af disse, men han er som bekendt ikke længere på holdkortet. Frem trådte i stedet Mohamed Toure, som usvigeligt sikkert sendte bolden i kassen og bragte de lyseblå i front. Er Toure mon arvtageren, som skal udfylde et par store støvler?

Målkrise i Silkeborg
Spiller fra udeholdet i fokus

Det blev endnu en kedelig eftermiddag for Silkeborgs offensiv, der stadig ikke har formået at score et mål i denne Superliga-sæson. Det blev eksemplificeret ved Rami Al Hajj, der brændte en kæmpe chance og mislykkedes i flere aktioner. Libaneseren strålede i sin tid i OB, men midtbanespilleren har endnu ikke vist prøver på sit gamle niveau i den røde trøje. Måske kunne Silkeborg have brugt Tonni Adamsen fra start, der scorede hattrick i Island.  

Spreder frygten sig i Silkeborg?
Statistik i fokus

Silkeborg har nu tabt deres tre første kampe i 3F Superligaen, og det er ikke gode nyheder for klubbens fans. Historisk set rykker Silkeborg nemlig ud, når de taber deres første tre kampe i landets bedste række. Klubben fra Søhøjlandet har haft stor succes de seneste sæsoner, så tiden må vise, om Kent Nielsen endnu en gang kan skabe store resultater med klubben, eller om historien skal gentage sig.  

Superliga-debut og feststemning
Fans i fokus

Der var lagt op til den store Superligafest på Cepheus Park søndag eftermiddag. Første kamp for kronjyderne på hjemmebane i denne Superliga-kampagne - og så med et splinternyt græstæppe. Det var også til at mærke på tribunerne, hvor Cepheus Park var velbesøgt af fodboldglade mennesker iklædt lyseblå trøjer. Højtalerne kørte også for fuld skrue, hvor den ene af højtalerne simpelthen gav op på et tidspunkt grundet volumen. 

Intern uro
Træner i fokus

Silkeborgs assistenttræner Peter Knudsen sagde efter kampen mod Fredericia, at spillerne manglede parathed og at vise, at de havde lyst til at være der. Kent Nielsen fortalte inden kampen, at han havde fortalt sin assistent, at det var forkert at tale sådan til spillerne. Selvom bemærkningen af Knudsen var blevet taget i plenum, virkede det dog ikke til at være opklaret på banen, hvor Silkeborg-mandskabet fortsatte de dårlige takter fra sæsonstarten. 

KARAKTERER 
Herunder finder du karaktererne fra kampen. Karaktererne baserer sig udelukkende på data. 

  • 32
    Jannich Storch
    8.15
  • 3
    Daniel Høegh
    7.85
  • 4
    Wessel Dammers
    7.75
  • 27
    Oliver Olsen
    7.75
  • 44
    Nikolas Dyhr
    7.65
  • 6
    John Björkengren
    7.60
  • 30
    Mike Themsen
    6.80
  • 16
    Laurits Raun Pedersen
    7.25
  • 10
    Norman Campbell
    7.65
  • 11
    Elies Mahmoud
    7.45
  • 14
    Frederik Lauenborg
    6.60
  • 17
    Mathias Greve
    8.10
  • 24
    Sabil Hansen
    6.55
  • 28
    André Rømer
    6.10
  • 7
    Mohamed Touré
    8.25
  • 26
    Florian Danho
    6.50

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

RAN

1 - 0

SIF

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce