Midtbanespilleren Michael Byskov fik i dag den kedelige nyhed, at han ikke længere er ønsket i Randers FC’s førsteholdstrup. Nyheden kommer dog ikke som den store overraskelse for Byskov, der godt vidste, at der snart skulle ske noget nyt.
- Jeg havde håbet på, at kunne forlænge med Randers, da jeg stort set har spillet der hele mit liv. Jeg har haft det godt i Randers, men på den anden side synes jeg også, at det var på tide at komme videre, da der ikke havde været udsigt til SAS Liga-bold, selvom jeg blev i Randers, siger Byskov til bold.dk
Hvad fremtiden byder på ved Byskov dog ikke endnu. Ud over et par løse henvendelser har Byskov intet konkret på bordet, men ifølge midtbanespilleren er der mere klarhed over situationen i næste uge.
- Jeg har ikke fået noget konkret endnu, men jeg ved mere i næste uge. Det jeg søger i første omgang er 1. divisionsbold, og så må vi se om, der er nogle muligheder der, eller om jeg må prøve noget helt andet, siger Byskov.
Den unge midtbanespiller understreger dog, at det ikke gør nogen forskel, hvor i landet den nye klub findes.


Randers FC
3F Superliga






























