Lukasz Cieslewicz ytrede op mod transfervinduets åbning ønske om at prøve sig selv af på et højere niveau end i Hvidovre, og den dygtige offensivspiller har trænet med i Lyngby. Her blev det dog ikke til nogen kontrakt, hvorfor det lader til, at Cieslewicz tager et halvt år mere i Hvidovre.
- Jeg træner ikke med i Lyngby længere. Af økonomiske årsager kunne de ikke tilbyde mig en kontrakt lige nu, men alt kan ske i løbet af den næste måneds tid. Jeg spiller med Hvidovre og var med i kampen i går. Som det ser ud nu, bliver jeg der det næste halve år. Men som jeg sagde, transfervinduet er stadig åbent, og alt kan ske. Måske skal jeg spille i Lyngby fra januar, siger Cieslewicz til bold.dk.
22-årige Cieslewicz har før sin tid i Hvidovre spillet i Brøndby.


Lyngby Boldklub
Hvidovre IF
3F Superliga
Betinia Liga





























