2. Division -FC Fyn tvinger DBU til kampflytning
2006-03-30 14:48:52
Foto:

FC Fyn tvinger DBU til kampflytning

Den fynske fusion imellem B1909, B1913 og Dalum til FC Fyn får DBU til at fremrykke det indbyrdes opgør B1913-B1909.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Flere andre klubber i 2. division havde udtrykt ønske om, at kampen imellem de to FC Fyn-partnere blev fremskudt, så den ikke blev liggende i tredjesidste spillerunde.
I betragtning af de to klubbers samarbejde ville det være for let at mistænke dem for at aftale et resultat, der passede den ene kombattant i forbindelse med op- eller nedrykning, så sent i sæsonen.

Da DBUs bestyrelse 18. marts godkendte overbygningsaftalen FC Fyn, udskød man i første omgang at tage stilling til, om Odense-lokalopgøret skulle fremrykkes.
Men det er nu blevet rykket frem, så det skal spilles allerede i næste uge.
Kampen gennemføres på onsdag den 5. april klokken 19.00.

Overbygningen FC Fyn træder formelt i kraft den 1. juli 2006.

Annonce
Annonce
Annonce