Danmark -FCK-aktuelle Toutouh: Går meget stærkere
2011-06-24 16:49:08
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

FCK-aktuelle Toutouh: Går meget stærkere

Hvidovre-talentet Youssef Toutouh er i disse dage til prøvetræning i FC København. Han kan mærke, at han er kommet nogle niveauer op, men offensivspilleren lader sig ikke slå ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tidligere har Youssef Toutouh været en profil på Hvidovres U19-hold, og i sidste sæson formåede han at spille sig ind på klubbens førstehold, hvor det også blev til mål i 1. division. Den blot 18-årige offensivspiller regnes som et ret stort fodboldtalent, og i disse prøvetræner han så i selveste FC København.

- Det har været godt, men det har selvfølgelig også været svært, og det har været meget hårdt, men jeg tror nu hurtigt, man vænner sig til det. Det går meget stærkere, end i Hvidovre, og jeg kan godt mærke forskel, men omvendt er der også nogle ting, der bliver lettere. Der bliver taget flere løb omkring en, og så er der mere lyd på, siger Toutouh til bold.dk.

Endnu ved Toutouh ikke, om han får en aftale med FCK. Først lørdag evalueres der.

- Jeg har træning med dem igen i morgen, og så skal vi snakke sammen. Hvis det bliver til noget, er det godt, men jeg regner ikke med noget på forhånd. Hvis jeg ikke kommer til FCK, så regner jeg med at tage tilbage til Hvidovre, lyder det fra Toutouh.

Youssef Toutouh har været i Hvidovre siden 2008, hvor han kom til fra B93.

houlind@bold.dk

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce