3F Superliga -HB Køge vil overveje Ake-erstatning
2009-11-17 16:03:33
Foto: Torben Ahlborn / hbkoge.dk

HB Køge vil overveje Ake-erstatning

HB Køges vil i den kommende tid tage stilling til, om der skal hentes en erstatning ind for den langtidsskadede angriber Emmanuel Ake.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ak og ve for en slem forskrækkelse, der ramte HB Køge i dag. Her blev det nemlig bekræftet, at klubbens topscorer, Emmanuel Ake, har revet sin akillessene helt over og derfor ikke kommer i aktion før engang i den nye sæson.

Et stort tab for svanerne, og sportsdirektør Per Rud har da også særdeles ondt af den løbestærke og målfarlige kenyaner. Endnu har Rud ikke taget stilling til, om der skal hentes en erstatning for Ake i vinterens transfervindue.

- Medierne er jo allerede begyndt at ringe for at høre, hvem vi så får ind som erstatning, og til det kan jeg sige, at vi naturligvis i sportsudvalget vil drøfte om vi internt i truppen har afløserne eller om vi skal speede en proces op omkring angribersituationen, siger Per Rud til klubbens hjemmeside.

- Vi har pt. spillere som Henrik Toft, Arman Mehakovic, Simon Christoffersen og Fabinho som spydspidser, og de spillere har alle lange kontrakter, og er alle spillere som vi tror på, slutter sportsdirektøren.

Med sine tre mål er Fabinho nummer to på HB Køges interne topscorerliste.

houlind@bold.dk

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce