Siden årsskiftet har Casper Nordstrøm været klubløs, efter han forlod AB, men det er han nu ikke længere. Den alsidige forsvarsspiller har nemlig lavet en aftale med 2. division Vest-klubben HIK, der gælder for foråret.
HIK-træner Hasse Kuhn er yderst tilfreds med sin nyerhvervelse, som fik sin fodboldopdragelse i AaB og har været forbi klubber som Blokhus, Thisted og senest AB.
- Vi har lavet en aftale med Nordstrøm i sidste øjeblik, for vi har manglet en spiller på højre back. Det glæder mig meget. Jeg har kendt ham i rigtig mange år, og han er godt skolet fra AaB, siger Hasse Kuhn til bold.dk.
- Han har spillet en årrække i divisionerne og kom så tilovers i AB, og så slog vi til. Ham ville vi gerne have ind i folden. Han var lige det, vi stod og manglede.
25-årige Nordstrøm kan dermed være med, når HIK lørdag møder Næsby i premierekampen.
bold@bold.dk


HIK
CampoBet 2. division





















