2. Division -Holstebro-træner bygger langsomt op
2011-01-17 13:27:56
Foto:

Holstebro-træner bygger langsomt op

Preben Lundbye er startet roligt op i Holstebro, hvor den første tid skal gå med at vurdere spillermaterialet, inden man gør sig overvejelser om eventuelle forstærkninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Holstebro kunne i december præsentere den tidligere Superliga-træner Preben Lundbye som den mand, der skal stå i spidsen for klubbens hold i 2. division Vest. Lundbye er startet i sin nye klub og har indledt træningen tidligt men stille og roligt op.

- Vi havde en træning mellem jul og nytår og er ellers startet stille og roligt op den 6. januar, og nu er vi oppe på at træne flere gange om ugen. Jeg skal ind og få kendskab til spillerne. Jeg skal stikke fingeren i jorden, og det er også derfor, vi er startet så tidligt, så vi kan gøre os tanker om spillestil og så videre, siger Lundbye til bold.dk.

Det er endnu for tidligt at gøre sig tanker om eventuelle forstærkninger.

- Jeg har ikke dannet mig et indtryk endnu om, hvor vi eventuelt skal forstærke os, men det regner jeg med at få i løbet af de næste to uger. Vi har Kasper Ørnsted fra Viborg, der kommer til prøvetræning, men ellers er der ikke noget konkret endnu, men vi har snakket lidt her og der. Vi må se om et par uger. Vi bygger op stille og roligt, siger træneren.

Lundbyes erklærede mission er at sikre, at Holstebro slutter over nedrykningsstregen.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce