1. Division -Kim Poulsen: Manager-rolle afgørende
2009-12-02 19:58:12
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Kim Poulsen: Manager-rolle afgørende

Det var afgørende for Kim Poulsen, at de sportslige beslutninger i Næstved kom over i den sportslige sektor.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter i et halvt år at have holdt fast i, at han stoppede som cheftræner i Næstved, valgte Kim Poulsen i dag, en dag før hans sidste arbejdsdag, at blive i klubben alligevel. Det skyldes frem for alt, at den nye bestyrelse, som er indstillet på at give ham beslutningskompetencen omkring truppen.

- Der var en generalforsamling i mandags, og der kom der en ny bestyrelse til og en ny bestyrelsesformand. Ham havde jeg et møde med, og her viste det sig, at der er en mulighed for at fortsætte samarbejdet, siger Kim Poulsen til bold.dk.

- Noget af det, der var vigtigt for mig var, at beslutningerne om truppen kommer over i den sportslige sektor. Det er også derfor, at jeg nu er manager, hvilket netop vil sige, at det er mig, der tager beslutningerne om truppen, og det er helt afgørende for mig, og så refererer jeg direkte til vores bestyrelsesformand, siger han.

I forbindelse med generalforsamlingen kom det også frem, at Næstved havde et underskud på 5,6 millioner, men undgik konkurs da en række investorer skød penge i klubben. Kim Poulsen erkender dog, at der ikke er så mange midler at gøre med.

- Det er ikke fordi, at der er kommet flere penge af det, men nu ligger de sportslige beslutninger i den sportslige sektor. Og sammen med assistenttræner Brian Flies, som jeg har et rigtig godt samarbejde med, skal vi, udover det, vi hele tiden har gjort, tage de sportslige beslutninger og vi kan netop tage de rigtige prioriteringer og dermed også tage de gode beslutninger. Det er jo en radikal forandring, siger han.

Den nye bestyrelsesformand Peter Birk Pedersen fortæller i dag, at man indledte forhandlingerne med Kim Poulsen så snart den nye bestyrelse var på plads.

jakob@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce