1. Division -Næstved med respekt for Hobro-offensiv
2011-04-02 09:27:41
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Næstved med respekt for Hobro-offensiv

Næstved har fået en flyvende indledning på foråret, men derfor har cheftræner Brian Flies nu alligevel stor respekt for søndagens modstander, Hobro.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Næstved lå sidst ved vinterpausen, men i foråret har klubben fået tilgang af et par divisionslegender til angrebet i form af Emmanuel Ake og Næstved-ikonet Karsten Jensen, der er tilbage hos de grønne efter ophold i klubber som Hvidovre og Frem.

I forårets to første runder har Næstved så imponeret i voldsom grad. Først blev det 1-1 hjemme mod Vejle, og i sidste weekend blev det til en dramatisk 3-2-sejr ude over Brønshøj i et opgør, hvor både Ake og Jensen kom på tavlen.

Søndag gælder det så Hobro, men trods den fine indledning på foråret har cheftræner Brian Flies ikke mistet jordforbindelsen.

- Den bliver mindst lige så lige og intens som vores to foregående kampe. Og bestemt ikke nemmere. Hobro kommer med et fornuftigt hold, som især er stærke i offensiven. Så det bliver afgørende, at vores defensiv står stærkt. Det er udgangspunktet, uden at det dog skal blive en defensiv kamp fra vores side, siger cheftræneren til Sjællandske.

Hobro råder blandt andre overangriberen Danilo Arrieta, der i sidste sæson scorede 28 gange i 2. division.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce