Officielt: Ebbe Sand til Silkeborg
2005-12-22 14:05:47
Foto:

Officielt: Ebbe Sand til Silkeborg

Ebbe Sand skal som ventet være talentchef i Silkeborg. Den tidligere landsholdsspiller stopper spillerkarrieren i Schalke til maj.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 33-årige Schalke-angriber Ebbe Sand stopper karrieren som spiller til sommer og tiltræder 1. august som talentchef i SAS Liga-klubben Silkeborg.

Ebbe Sand bliver tovholder på den røde tråd i Silkeborgs talentudvikling, lige fra elite-ungdomsholdene og Silkeborg Fodbold College til 2. divisions-truppen. Siden i Ebbe Sand i 2001 udkom med en bog har det stået skrevet i sol og måne, at Ebbe Sand ville komme til Silkeborg. Jobbet som talentchef er da også noget han glæder sig til.

- Silkeborg og jeg har jo efterhånden været i dialog i et års tid, og jeg har hele tiden haft en forventning om, at vi nok skulle kunne mødes, for forhandlingerne er foregået i en rigtig positiv tone. Jeg håber at kunne bidrage med en masse erfaring fra min tid som både aktiv spiller og min plads i spiller-rådet på både landsholdet og i Schalke 04, hvor jeg har været vant til at være en slags bindeled mellem ledelsen og spillerne. Jeg er selvfølgelig ny og grøn i en funktion som talentchef, men jeg føler nu, at jeg har en god ballast til jobbet. Og jeg glæder mig meget til den nye udfordring, for jeg er sikker på, at denne funktion passer perfekt til mig, siger Ebbe Sand til klubbens hjemmeside.

Ebbe Sand har spillet 66 landskampe og lavet 22 mål. Han skiftede i 1999 til Schalke 04 fra Brøndby, hvor han var med til at hjemføre tre mesterskaber. Før tiden i Brøndby var Ebbe Sand i hjembyen i Hadsund.

Annonce
Annonce
Annonce