Danmark -Randers FC fisker Hobro-profil
2013-07-15 16:44:54
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Randers FC fisker Hobro-profil

Randers FC styrker offensiven pr. 1. januar 2014. Her tiltræder Hobros Kasper Fisker på en torårig kontrakt. Offensivspilleren har tidligere tørnet ud for klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Randers FC styrker offensiven til nytår. Her får Superliga-klubben tilgang fra en af Hobros profiler, offensivspilleren Kasper Fisker. Fisker har en fortid i Randers FC og vender til januar tilbage til klubben på en toårig kontrakt.

- Jeg så Kasper i foråret i 1. division og kunne med det samme se, at han var en spiller, vi skulle kigge nærmere på. Jeg synes han er meget indflydelsesrig på midtbanen, han er talentfuld og har vist en god karakter ved hele tiden at tro på, at han kunne komme tilbage på højeste niveau, siger træner Colin Todd i en pressemeddelelse.

Randers FC’s chefscout, Peter Christiansen, glæder sig over at hente Fisker retur til den klub, han har optrådt en enkelt gang i Superligaen for.

- Fiskers talent har vi jo et særdeles godt kendskab til. Ikke kun igennem vores generelle scouting af spillere i divisionerne under Superligaen, men også fordi han jo fik sin fodboldopdragelse og var en markant spiller på diverse ungdomshold i klubben tidligere.

- Kasper har på mange måder været en lidt unik spiller i 1. division, hvor han med eminent teknik, spilforståelse, og oplægger-kompetencer, på såvel dødbolde og via fremspilninger, igennem lang tid har formået at holde os interesserede i at få ham ’hjem’ igen. Samtidig har han i de seneste par år udviklet sig meget fysisk, lyder det fra Peter Christiansen.

25-årige Kasper Fisker er noteret for 153 kampe og 29 mål for Hobro.

Annonce
Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce