Ledelsen i Reading har tidligere meldt ud, at man vil motionere klubbens kreditkort heftigt i januars transfervindue, og i dag rullede det første indkøb så ind i garagen. Det drejer sig om den tjekkiske midtbanespiller Marek Matejovsky, der i de forgangne sæsoner har markeret sig som en af de stærkeste spillere i den hjemlige liga.
Parterne er enedes om en kontrakt af treethalvt års varighed, og Reading menes at måtte betale Mlada Boleslav en overgangssum i omegenen af 14 millioner kroner.
26-årige Matejovsky, som står noteret for seks kampe på det tjekkiske landshold, er ikke overraskende begejstret ved udsigten til at skulle spille i den engelske liga:
- Premier League er den bedste liga i verden, og det her er en gammel drøm, der går i opfyldelse, lyder hans kommentar således ifølge Foxsports.com.


Reading
Mladá Boleslav
Premier League
2. Division































