3F Superliga -Remco-hattrick i Brøndby-comeback
2010-08-29 17:57:06
Foto:

Remco-hattrick i Brøndby-comeback

Remco van der Schaaf scorede hattrick for Brøndby, da det med det yderste af neglene lykkedes vestegnsklubben at hente 3-3 ude mod Lyngby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

LYN

3 - 3

BIF

18'
10
Emil Larsen
Mål
20'
20
Patrick Mortensen
Mål
50'
21
Remco van der Schaaf
Mål
71'
22
Remco van der Schaaf
Mål
73'
32
Ayoub Sørensen
Mål
90'
33
Remco van der Schaaf
Mål

Brøndby-spillerne havde før dagens opgør mod Lyngby erklæret, at man her skulle vaske tavlen ren efter den skuffende Europa League-exit tidligere på ugen. Men kampen mod oprykkerne blev langt fra nogen walkover.

Efter 18 minutter kom Lyngby foran, da Emil Larsen opfangede en dårlig aflevering fra Max von Schleebrügge og sattte kurs mod Brøndby-feltet. Ingen gik til ham, og lidt uden for feltet trykkede Larsen af og sendte bolden fladt i mål til 1-0.

Og kort efter blev det 2-0. Lasse Rise brød igennem i højre side og lagde et perfekt indlæg ind til en helt umarkeret Patrick Mortensen, der stille og roligt flugtede bolden ind bag Stephan Andersen til 2-0.

Der gik nogle minutter før de chokerede Brøndby-spillere fik sat en modoffensiv ind. Efter 34 minutter lignede det imidlertid et straffespark til gæsterne, da Thomas Rasmussen blev væltet omkuld i Lyngby-feltet. Men dommer Henning Jensen lod spillet fortsætte.

I minutterne efter kom Jan Kristiansen af to omgange til gode scoringsmuligheder. Men begge gange stod den unge Lyngby-keeper Nicklas Højlund, der i dag afløste en skadet Rune Pedersen, i vejen for en reducering. Og dermed blev det ved 2-0 til hjemmeholdet ved pausen.

Brøndby fortsatte presset efter pausen og Nicklas Højlund måtte igen agere redningsmand ved en Alexander Farnerud-afslutning, før reduceringen faldt. Efter en hjørnesparkskombination blev bolden slået ind til en fri Remco van der Schaaf, som headede bolden i mål til 1-2.

Nu lugtede Brøndby blod, og et par minutter efter fik Højlund igen blokeret et forsøg fra Jan Kristiansen. Det var imidlertid først 19 minutter før tid, at udligningen faldt. På en situation stort set identisk med det første Brøndby-mål var det igen van der Schaaf, der steg umarkeret op efter en hjørnesparkskombination og headede bolden i mål til 2-2.

Brøndby-spillerne kunne ånde lettet op, men dårligt nå at trække vejret igen, før de endnu engang var bagud. Indskiftede Ayoub Sørensen modtog bolden i Brøndby-feltet på kanten af offside, og den lille tekniker vendte hurtigt rundt og sparkede bolden fladt i nettet til 3-2.

Herefter satsede Brøndby offensivt, og det resulterede i kontramuligheder i den modsatte ende. Men Stephan Andersen kom godt ned og fik pareret Lasse Rises afslutning med fem minutter tilbage af opgøret.

Alt tegnede til, at det skulle ende med en 3-2-sejr til Lyngby, men langt inde i overtiden dumpede en løs bold i Lyngby-feltet ned for fødderne af van der Schaaf, som igen var på pletten og med sit hattrick sikrede Brøndby 3-3.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

LYN

3 - 3

BIF

18'
10
Emil Larsen
Mål
20'
20
Patrick Mortensen
Mål
50'
21
Remco van der Schaaf
Mål
71'
22
Remco van der Schaaf
Mål
73'
32
Ayoub Sørensen
Mål
90'
33
Remco van der Schaaf
Mål
Annonce

152 kommentarer

Se kommentarer
Annonce